Dansk tennis har en garde af trænere med masser af rutine, men i næste generation er der længere mellem de ambitiøse trænere.
Det var ikke fordi Mikkel Schultz blev overbebyrdet med at læse ansøgninger, da han for et par uger siden via blandt andet forbundets hjemmeside søgte en ansvarlig til tennisskolen i Skovshoved.
Et job med ansvar for et par hundrede børn og vel at mærke et job på fuld tid. Udover en enkelt ansøgning fra en ældre rumæner var der ikke gevinst, ingen danske trænere udviste interesse for jobbet.
[quote_box_center]“Det er da ærgerligt, at der åbenbart ikke er mulighed for at ansætte en ung ambitiøs træner i et godt job som dette. Jeg havde håbet at finde en person, der kunne se dette job som den perfekte start på en karriere som tennistræner. Mulighederne for at præge og udvikle i et job som tennisskoletræner er enorme,” forklarer Mikkel Schultz.[/quote_box_center]
Han er selv en af de få trænere i den generation der må betegnes som “morgendagens” toptrænere i Danmark. Via et enormt udviklingsarbejde i Esbjerg Tennis Klub igennem et par sæsoner formåede Mikkel Schultz at skabe sig et respekteret navn, der altså gav ham det job han i dag bestrider som cheftræner i Skovshoved Tennis Klub.
Netop erfaringen fra det første job i Esbjerg er noget af det Mikkel Schultz gerne vil give videre til andre unge og ambitiøse trænere. I modsætning til jobbet i Skovshoved var han i Esbjerg nødt til at engagere sig i alle dele af klubbens arbejde.
Alt fra elite til motionister over sponsorpleje, da klubbens medlemstal kun lige kunne bære at have en fuldtidsansat mand. Selvom det måske næppe er optimalt i bestræbelserne på at gøre eliten bedre, så er det som uddannelse af en ny og uerfaren træner nærmest at betegne som et drømmejob.
Set i lyset af det job og de udfordringer det medførte at skulle være lidt for mange og ikke meget for få havde Mikkel Schultz håbet at jobbet med fuld fokus på tennisskolen i Skovshoved ville være et drømmejob for mange. Det håb blev dog lynhurtigt slukket, da mailboxen forblev tom efter opslaget var sendt ud.
“Lønniveauet for danske trænere i København generelt er højt, mens udbudet af trænere er lavt”
Tennisavisen har været i dialog med en lang række danske trænere, erfarne som uerfarne, og spurgt til deres bud på årsagerne til at et på papiret interessant og udfordrende job i Skovshoved ikke modtager en eneste ansøgning.
Sammenstemmende for deres forklaringer er det, at lønniveauet for danske trænere i København generelt er højt, mens udbudet af trænere er lavt. Derfor er der kun ganske få trænere der decideret leder efter et arbejde.
Dem der ikke har et godt betalt klubjob lever uden problemer fint via et hav af privattimer. Fælles for disse to jobfunktioner er, at nok kræver det arbejde, men det er med dygtige spillere der ved, hvad der forventes af dem og det er i høj grad arbejde, der kan udføres uden den store kreativitet.
Et job i Skovshoved med ansvar for hundredevis af nystartede tennisbørn vil uden tvivl kræve, at man gentænker det at være tennistræner. Det handler først og fremmest om leg og glæde, derefter at lære at spille tennis.
Dybest set mener mange af de trænere Tennisavisen har været i kontakt med, at det ville være gavnligt for deres faglighed at træde et skridt ned og blive testet af andet end faste rytmer. Men hvorfor gøre det, når den faste høje løn går ind på kontoen hver måned og ingen stiller spørgsmålstegn ved det arbejde man udfører?
Rammer som en boomerang
I Skovshoved har man med næsten 1.000 medlemmer i en velfungerende klub, ikke mindst da flere hundrede af disse af børn. Men i et område, hvor der er mange gode tilbud til børn- og børnefamilier er intet vedvarende.
Således vil manglen på kvalificerede trænere potentielt være en udfordring for klubben, da ingen i dagens Danmark sender deres børn til fritidsaktiviteter uden at forlange kvalitet. Det føler Mikkel Schultz bestemt også man er i stand til at give dem, vil ellers blot den ønskede arbejdskraft var tilgængelig.
“Det bliver mere et job end en passion, hvilket et job som træner altid i en eller anden form skal være.”
Det er langtfra første gang der er udfordringer med at besætte stillinger i trænerjobs i Danmark, når der ikke er tale om cheftrænerjobs. De trænere Tennisavisen har talt med forklarer at der, uden at generalisere, er tale om en kultur, hvor pengene er så store, at det for manges vedkommende betyder man glemmer, hvorfor man i første omgang valgte at kaste sig over trænergerningen. Det bliver mere et job end en passion, hvilket et job som træner altid i en eller anden form skal være.
For bliver det en gennemgående tendens, at end ikke nye ambitiøse trænere vil søge jobs som tennisskoletrænere, så vil det på sigt ramme sporten som en boomerang. Det er i tennisskolerne glæde og legen ved tennis etableres hos de unge, der en dag skal være sportens danske stjerner, både som spillere og trænere.