Den tjekkiske tennisstjerne, Petra Kvitova, har ligesom Caroline Wozniacki fundet formen her sidst på sæsonen.
I semifinalen ved WTA turneringen China Open, som er en af sæsonens turneringer vandt Kvitova en flot men hårdt tilkæmpet sejr over Samantha Stosur, Australien der har været turneringens foreløbige overraskelse, idet hun er placeret som nr. 21 på verdensranglisten.
Sejren på 6-3,5-7,6-2 viser hvor farlig en modstander Stosur er. Selvom Kvitova i første sæt fortsatte det flotte spil, hvor hun efter US open har vundet 7 sejre i rap, så er australieren en gudbenådet fighter. I andet sæt fik Stosur serven til at køre og i sine 6 servepartier i andet sæt afgav hun kun 6 points, og det begyndte at ligne endnu en overraskelse da hun havde bragt sig foran 2-1 i tredje sæt. Men her viste Kvitova klassen og tog de næste 5 partier.
I finalen venter Maria Sharapova, Rusland der bestemt ikke overlod noget til tilfældighederne da hun overbevisende slog Ana Ivanovic, Serbien med 6-0,6-4.