I Japan Open er man nået til finalen og det bliver et både spændende og meget populært sammenstød mellem to vidt forskellige spillestile i tennis.
Den ene finaledeltager er det canadiske servefænomen, Milos Raonic der i sin semifinale var nådesløs og slog Gilles Simon, Frankrig med 6-1,6-4. Raonic befinder sig tilsyneladende godt i Japan for det er tredje gang i træk han spiller sig i finalen.
I finalen venter Kei Nishikori(billedet), Japan der som bekendt stod i US Open finalen for ikke ret lang tid siden. Siden da har der været kolossale forventninger til Nishikori om at indfri de forventninger der har været til fra hjemmepublikum. I en spændende semifinale indfriede Japans stjernespiller foreløbig forventningerne. Nishikori slog Benjamin Becker, Tyskland i en noget ujævn kamp kamp med 4-6,6-0,7-6(2).
Både Raonic og Nishikori ligger nu rigtig godt til at nå ATP finalerne der spilles i London.