Selvom passet viser australsk nationalitet, så har den tidligere Wimbledon vinder og verdensetter Lleyton Hewitt igennem årene været en publikums yngling, i år har han fået et wildcard og skulle mandag spille første runde.
Det blev dog til den sidste single optræden på de berømte baner, da den finske modstander Jarkko Nieminen, en anden veteran og tidligere KB spiller, vandt en maraton kamp i fem sæt 3-6 6-3 4-6 6-0 11-9. Til stående applauser kunne Hewitt forlade banen, alt for tidligt for den tidligere vinder.
Nieminen derimod kan se frem til at møde verdensetteren Novak Djokovic i anden runde, efter denne slog tyske Philip Kohlschreiber med tre gange 6-4.
Nu kan Hewitt koncentrere sig om double hvor han ligeledes har fået et wildcard sammen med det australske talent Thanasi Kokkinakis. Kokkinakis er ligesom Hewitt ude af singleturneringen efter en tæt kamp mod Leonardo Meyer, som dog blev tabt med 7-6(7) 7-6(3) 6-4
Tysk veteran videre
En anden veteran, tyske Tommy Haas er videre til anden runde, det skete efter en sejr på 6-2 6-3 4-6 6-2 over Dusan Lajovic fra Serbien.
Haas har været væk fra tennis i et års tid pga. en skade og gjorde først for nyligt comeback, noget som mange aldrig troede ville ske pga. den lange ventetid for den 37 årige tysker.
I anden runde venter den 7. seedede Milos Raonic, som nok bliver en større mundfuld for den tyske veteran, hvis bedste resultat var en semifinale i 2009