Da Frederik Løchte Nielsen og Jonathan Marray i 2012 stillede op i double på et wild Card, var der absolut ingen forventninger på forhånd.
Alligevel opstod der i løbet af turneringen en magi omkring Frederik og Marray, da de runde efter runde nærmede sig finalen, der som bekendt endte med, at de vandt titlen samme sted, som Frederik Løchtes farfar Kurt Nielsen hhv. 57 og 59 år forinden spillede finale i single.
Magien fortsatte tilsyneladende fra starten, da de 3 år senere igen stillede op sammen ved Wimbledon, og de i de 2 første runder periodevis spillede på et niveau, som gav mindelser om triumfen i 2012.
I 3. runde mødte de 2. seedede Ivan Dodig (CRO)/Marcelo Melo (BRA), som fra starten af kampen sørgede for, at magien stille og rolig forsvandt i en kamp, hvor Frederik og Marray på intet tidspunkt var i nærheden af at vinde modstandernes servepartier, hvor de sjælden vandt blot en enkelt bold, mens de til gengæld selv havde store problemer i mange af deres egne partier.
I 3 sæt lykkedes det dog at følge med til 6-6, inden kampen blev afgjort i tiebreak til slutresultatet 6-1, 6-4, 7-6(6).
Dermed blev der ikke skrevet et nyt kapitel i eventyret, som sluttede med Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik blandt tilskuerne.
