17-årige August Holmgren havde forventninger om et godt resultat forud for Grade 4 turneringen Moravia Steel Sparta Cup i Prag, hvor han på billedet herover er i fuld gang med forberedelserne.

August er seedet 4 i turneringen, og han havde på papiret fået en “nem” lodtrækning, selvom dette begreb egentlig ikke eksisterer i international tennis, idet han i første runde skulle møde den upåagtede 14-årige Tomas Machac (CZE), der havde fået wildcard.

Ved at kigge frem i lodtrækningen havde August muligvis allerede set i ånden, at der var gode muligheder for at nå frem til kvartfinalen, hvor 7. seedede Tomas Liska (SVK) kunne blive modstanderen.

Måske kan et godt råd til August være at lytte til den største danske tennisstjerne til dato, som gentagne gange har pointeret, at man tager en kamp ad gangen, og i løbet af kampen en bold ad gangen.

Det viste sig nemlig, at den unge Tomas Machac, der er årgang 00, ikke bare var lige til at vade henover, for ifølge den rapport, som Tennisavisen har modtaget fra Prag, sendte han ALT tilbage, mens August selv lavede “dumme fejl”.
August startede ganske vist med at bryde og komme foran 2-0. Rapporten fra Prag forklarer resten af forløbet

[quote_box_center]”Men så gik det skidt. Tabte første sæt 3-6. Var nede 1-5 i andet. Kommer igen til 5-5 og 5-6, men taber på dumme fh fejl. Øv. Måske træt. Virkede stiv”[/quote_box_center]

Lidt statistik fra kampen viser
47 uprovokerede fejl mod 20.
25 vindere mod 20.
7 provokerede fejl mod 1.
63% 1. server mod 58%.
Vinder 52% 1. server mod 68%.
Vinder 60% 2. server mod 52%
8 dobbeltfejl mod 5.

Måske en hård selvkritik fra den ambitiøse Gentofte-spiller efter et skuffende resultat, men uden tvivl en lærerig erfaring, som kan benyttes positivt fremadrettet.

August har nu ferie indtil Bob Brett 19-24. juli, og derefter en Grade 2 i Schweiz inden DM.

Forrige artikelITF Junior Tallin: Flere ITF rangliste-point til Hannah Viller Møller
Næste artikelWimbledon: Hannestad videre med Ymer. Emilie/Emily ude
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.