I en seværdig og velspillet åbningskamp vandt 44-årige japanske Kimiko Date-Krumm over dansk-amerikanske Julia Boserup, som ikke udnyttede sine muligheder
UNIVERSITY OF THE PACIFIC $50,000 USTA PRO CIRCUIT CHALLENGER, Stockton, California er den første af 3 $50.000 turneringer, hvor der udover prestige, præmier og point også spilles om et wildcard til US Open.
Den første kamp i hovedturneringen var en større udfordring for dansk-amerikanske Julia Boserup, der er no. 190 på WTA-ranglisten, da hun mødte den 44 år unge japanske “evigheds-maskine” no. 203 Kimiko Date-Krumm, som år efter år bliver ved med at imponere ved et spille tennis på et niveau, hvor hun stadig kan hamle op med de langt yngre konkurrenter.
I kampen mod Julia Boserup demonstrerede hun flere gange sin formidable evne til at slå kontra, når hun selv i pressede situationer formåede at udnytte modstanderens fart og vende situationen til egen fordel.
Den altafgørende forskel for udfaldet blev dog, at Julia havde store problemer med sin serv, og derfor var hun gennem det meste af 1. sæt ikke i stand til at holde serven.
Ved 1-1 30-0 fulgte 3 dobbeltfejl på stribe, og ved 2-2 blev en 30-0 føring igen til et break efter 2 nye dobbeltfejl.
Julia var alligevel med i starten af sættet, da heller ikke japaneren var i stand til at holde serv, men ved 3-2 lykkedes det alligevel at holde serv til 4-2 trods 2 dobbeltfejl og 3 fordele til nyt break.
Ved 5-2 reddede Julia 2 sætbolde, hvorefter hun ved 5-3 omsider holdt sin serv trods 2 dobbeltfejl undervejs.
Date-Krumm servede herefter sættet hjem ved 40-30 i det første serveparti, hvor hun ikke var nede med break-chance til Julia.
Også i 2. sæt havde Julia flere muligheder for at skaffe et afgørende forspring, men japaneren reddede et par break-chancer og forhindrede 3-1 føring til Julia.
I stedet kom Julia bagud 2-3, da endnu en dobbeltfejl banede vejen for et break, men Julia brød straks efter tilbage til 3-3.
Endnu en gang blev Julia brudt, da hun efter dobbeltfejl ved 0-15 kom bagud 0-40, men endnu en gang brød hun tilbage til 4-4.
Næste parti blev temmelig afgørende for det endelige udfald. Julia kom foran 40-30 i egen serv uden at levere dobbeltfejl undervejs, men japaneren fik alligevel tilspillet sig breakchance, som hun kunne udnytte med endnu en dobbeltfejl fra Julia.
Herefter kunne japaneren serve kampen hjem, men Julia havde igen chancen for at udligne med 2 break-chancer ved 15-40, men et par uprovokerede fejl i slutfasen medvirkede alligevel til at Date-Krumm løb med sejren 6-4, 6-4.
Kampen blev vist på Livestream, hvor den stadig kan genses herunder
De øvrige turneringer i de 2 næste uger om førnævnte wildcard til US Open er i Sacramento og Lexington.