Efter lidt over 5 timers spil måtte Karin Knapp overgive sig. Arh kan det nu passe – ja Karin Knapp måtte først igennem en l-a-a-a-n-g semifinale mod Sara Errani, der endte 76 46 75 til Knapp – der blot tog 2 timer og 37 minutter om det, før hun to timer senere skulle op imod en frisk og udhvilet Samantha Stosur. Det skulle vel være a piece of cake for bambamsam – eller?

Karin Knapp var i kamptræning, og trods den udmarvende semi voldte hun stort besvær for Sam Stosur. Publikum blev vidne til en kamp i topklasse mellem to grusspecialister. Break – rebreak startede kampen med, før der kom hold på servepartierne for Knapps vedkommende. Hun bragte sig i føring med sin glimrende forhånd, der kan være utrolig vinklet og svær at opdage, når det sker. Hele banen blev udnyttet og selv linjedommerne blev nødt til at flytte sig, før de fik en ketsjer i hovedet – joe der blev gået til den. Knapp hev stik imod forventningerne første sæt hjem 63 – kunne hun blive ved?

Andet sæt var en gentagelse af begyndelsen af første sæt med 3 breaks i træk, og Karin Knapp var igen foran 31 – kunne det holde? Kampen bølgede frem og tilbage, og det lykkedes Stosur at bryde tilbage og komme foran 65, hvor Knapp havde haft et matchpoint, da hun startede med at serve ved 54, men måtte afgive pointet, og så var det Sam, der kom foran 65, da Knapp også tabte sit næste serveparti – var hun stegt? Ikke helt brød igen Sam og en tiebreak var nødvendig, og den gik til Stosur og dermed var et tredie sæt nødvendigt.

Så kunne man fornemme og se, at det var på det sidste med Karin Knapps kræfter, og hun kom hurtigt bagud 02, men kom på tavlen 12 og efter Sam havde vundet sit parti til 31 kom kampens længste parti, hvor stillingen lige kom 9 gange, før Knapp havde vundet sit sidste point i den kamp. Der var flere muligheder for at bryde tilbage, men det det lykkedes ikke for hende, så sættet endte 62 til Samantha Stosur. Stor, stor respekt for den indsats Karin Knapp ydede i den velspillede finale – hvad kunne det ikke være blevet til, hvis også hun havde været frisk. Tillykke til Sam Stosur, der helt klart er på vej tilbage.

Forrige artikelITF Castelo Branco: Nils Skajaa videre i kvalifikationen
Næste artikelTE U12 EM kval Drenge: Danmark klar til finalestævne med ny 3-0 sejr
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.