KB´s talentfulde Amanda Rommetveit Rohde slog sig videre til 4. runde i Holbæks internationale U16 turnering, da hun i flot stil udraderede russiske Milica Kostic 6/1 6/1.
Ida Hasselbalch (Gentofte) måtte kæmpe hårdt for at hive 1 sæt hjem mod tyske Victoria Zenken. Hasselbalch vandt sættet 7/5, men efterlod ingen tvivl om, at hun var banens bedste, da hun tog andet sæt 6/0.
Kaia Fallinge fra B93 imponerede ved at besejre Lisa Friedrich fra Tyskland så sikkert som 6/1 6/2.
I et par rene dansker-opgør besejrede Anna Marie Møller (Virum/Sorgenfri) Cecillia Gisella Lee (Randers) 3/6 7/6 7/5, og KB`s Sofia Munch vandt 6/1 6/3 over HIK´s Mariami Tedoshvili.
Topseedede Viola Ciaffi fra Italien levede op til sin favoritværdighed, da hun sendte HRT´s Elena Jamshidi ud af turneringen med 6/1 6/2.