Ved $10.000 turneringen Sermelux Open i Petange i Luxembourg mødte Karen Barbat i 1. runde den norske FED Cup spiller Emma Flood, der som no. 562 er rangeret en smule under Karen.

Emma Flood spillede 2. single, da Danmark tidligere på året mødte Norge i FED Cup, og hun skabte spænding om udfaldet, da hun med en overbevisende sejr på 6-1, 6-3 over Mai Grage bragte Norge foran 1-0.
Danmark vandt dog kampen 2-1 efter sejre til Caroline Wozniacki i 1. single og Karen og Mai i doublen – FED Cup: Karen sikrede 2-1 sejr i double med Mai efter “knæbeskyttelse”.

Emma Flood fik ikke lov til at gentage bedriften, da hun mødte Karen, som vandt 1. sæt 6-1 og ved stillingen 3-0 i 2. sæt trak nordmanden sig fra kampen.

I 2. runde mødte Karen 3. seedede no. 323 Pia Konig (AUT), som sendte Karen ud af turneringen med cifrene 7-6(2), 6-3.

Resultatet betyder, at Karen optjener et enkelt point til ranglisten, hvor hun lige nu er no. 530 med 47 point.
De optjente point fra kvartfinalen i Braunsweig er dog endnu ikke medregnet, og derfor vil hun først ved næste opdatering af ranglisten være at finde i top 500.

Forrige artikelUS Open: Djokovic og Cilic videre til semifinalen samt optakt til aftenens kampe
Næste artikelUS Open Junior: Emilie og Emily på en mission skarp på break-chancer
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.