Efter gårsdagens doublesejr befandt Frederik Løchte Nielsen sig i dag under mere ydmyge rammer, da han spillede endnu en “finale” , denne gang dog i kvalifikationen til denne uges Challenger turnering i Sacramento

Frederik Løchte måtte se sig selv tabe første sæt 3-6 efter han ikke fik udnyttet sine breakchancer, hvorimod Løchtes modstander Eric Johnson (USA) udnyttede sin eneste breakbold i første sæt.

Andet sæt var lige omvendt, Løchte udnyttede sin eneste breakbold og holdt samtidig serv, og snuppede derfor sættet 6-3

Tredje sæt var meget mere på Løchtes præmisser, ikke en eneste breakbold måtte han afværge, samtidig udnyttede han selv to, og kunne strække armene i vejret, efter sejr 3-6 6-3 6-2.

Løchte gentager sidste uges succesdouble med Johan Brunstøm, men hvem de skal møde er endnu uvist, ligesom Løchtes modstander i første runde, endnu ikke er fundet.

Forrige artikelITF Mansfield: Hannestad nedlagt i kvalfinale
Næste artikelWTA: Beijing 2015 – Wozniacki måtte grave dybt for at vinde
Lars Ostenfeldt
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.