College-tennis i USA er efterhånden blevet en populær station for danske spillere, der gerne vil satse på en professionel karriere. Men debatten om hvorvidt man skal college-vejen eller prøve sig som professionel op gennem lagene er stadig stor, og handler på mange områder om en specifik ting – nemlig økonomi.
For når snakken falder på college-tennis, så er begejstringen ofte stor. Flere danske spillere er, og har været rundt omkring i USA med stor succes. De har udviklet sig som tennisspiller og ikke mindst er de blevet rigtig mange oplevelser rigere.
Det betyder dog ikke at vejen til at blive professionel kun kan gå den vej, for dét at spille sig op gennem lagene gennem junior-turneringer og Futures, er stadig en vej mange spillere vælger i samråd med trænere og forældre.
Økonomi i centrum
Én ting er dog en fælles faktor, uanset hvilken vej man vælger – økonomien. For nok koster det mange penge at rejse rundt fra turnering til turnering, hotel efter hotel og fly efter fly, men turen på college er for langt de fleste heller ikke en billig affære. I en udregning anslår USTA, at man som college-spiller vil have en årlig udgift på omkring 90.000 dollars, svarende til 600.000 kr, hvilket inkluderer blandt andet tuition fees, bøger og leveomkostninger.
Og uanset om man er fra Danmark, USA eller et tredje sted, så er det beløb nok til at skræmme mange forældre væk fra tanken om, at deres barn skal spille college-tennis. Og det kan koste dyrt for det amerikanske tennisforbund, USTA, både bogstaveligt talt og i overført betydning.
For chancen for at få dygtige spillere frem via college, der kan gøre sig gældende på højeste niveau er stor. I en bunke af flere tusinde spillere med gode rammer for at udvikle sig, vil det derfor ikke være utænkeligt, at der dukker flere tilfælde op som eksempelvis John Isner.
Derfor har man også udarbejdet dokumenter og oversigter, der skal hjælpe med at udrede de omkostninger sammenholdt med at forsøge sig som professionel direkte efter juniorkarrieren.
En vigtig pointe heri er dog, at man i forbindelse med college-tennis ofte vil have et scholarship der dækker alle eller dele af omkostningerne, hvorfor man, fra USTA´s side, gerne vil promovere den økonomiske fordel i at vælge college-tennis.
Kan det gå lige op?
Kigger man på omkostningerne for at spille professionelt og rejse rundt hele året, så er det ifølge USTA´s udregninger et beløb på omkring 143.000 dollars per år, altså 50% mere.
Det interessante kommer dog efterfølgende, hvor man i USTA´s Player Development-afdeling har kigget nærmere på, hvad det egentlig kræver, at få indtjening og omkostninger til at gå lige op.
Baseret på undersøgelser tilbage fra 2009, kiggede man her på, hvor høj en rangering man skulle have, anslået, for at kunne få indtjeningen gennem præmiepenge til at udligne omkostninger i forbindelse med rejser, hoteller og leveomkostninger. I 2009 skulle man, ifølge beregningerne, have en rangering som nummer 164 i verden, hvilket på daværende tidspunkt tilhørte Nicolas Mahut – en ganske etableret spiller, primært deltagende i ATP-turneringer.
Hans indtjening i 2009 var på omtrentligt 144.000 dollars, hvilket akkurat var nok til at gå i nul. Kigger man på lavere rangerede spillere samme år, så tjente en spiller som Grega Zemlja (250) omkring 71.000 dollars i præmiepenge – altså blot halvdelen af hvad det kræver at gå i nul.
USTA slår dog også her fast, at man skal have for øje, at dette er udelukkende præmiepenge i forbindelse med professionelle turneringer, og langt størstedelen af disse spillere tjener en større procentdel af deres penge på sponsorater, opvisningskampe, holdkampe og andre sponsorrelaterede aktiviteter.
Benchmarks som guideline?
Flere af de konklusioner USTA har lavet ud fra disse beregninger er blandt andet hvornår man ideelt set skal starte på professionel tennis efter college, baseret på hvor længe det tager at komme i top 100 gennemsnitligt, og hvor lang tid man i gennemsnit har som professionel på touren.
En afsluttende interessant pointe er dog, at mange af de unge amerikanske spillere, der lige nu er på vej op blandt de bedste i verden, faktisk ikke har været gennem college-systemet.
Derimod er mange af de spillere, der er nået op blandt de bedste i verden via college-tennis ikke amerikanere. Her kan nævnes US Open-kvartfinalisten Kevin Anderson, indiske Somdev Devvarman og tyske Benjamin Becker.
Dette er dog kun generelle undersøgelser og konklusioner, hvorfor det altid vil være svært at sætte disse i specifik forbindelse med den enkelte spiller og det enkelte tilfælde. I mange tilfælde er det en afvejning af udvikling, økonomi, forudsætninger og personlige ønsker og holdninger.
Det gør dog ikke disse undersøgelser mindre interessante, og er man interesseret i at læse mere om dem kan hele undersøgelsen samt bilag findes på USTA´s hjemmeside, www.usta.com.
