August Holmgren vinder sin 3. ITF-titel med sejr i en ren dansk finale mod Philip Hjorth. Begge kravler dermed hastigt videre op ad ranglisten

Finalen ved Grade 4 turneringen ITF International Juniors Championship G4 Ipoh 2015 i Ipoh, Malaysia blev spillet inden de fleste hjemme i Danmark stadig var i dyb søvn, da kampen var programsat til kl. 09 lokal tid, hvilket er kl. 3 om natten.

Tidligt søndag morgen modtog Tennisavisen disse 2 billeder fra Ipoh efter præmie-overrækkelsen, da kampen mellem de 2 danske finalister var overstået.
For den skarpe iagttager kan det muligvis ud fra ansigts-udtrykket udledes, at vinderen var August Holmgren, selvom begge spillere ser rimelig tilfredse ud.

August Holmgren, Philip Hjorth
Foto: EuroElite

August vandt med de tilsyneladende sikre cifre 6-3, 6-1, men det berettes fra Malaysia, at cifrene ikke helt fortæller, at der faktisk var tale om en ægte fight om sejren, som er Augusts 3. ITF-titel i 2015. De 2 øvrige blev vundet på Mauritius og er tidligere omtalt i Tennisavisen
– 29. august 2015: ITF Mauritius: August Holmgren vinder sin første ITF singletitel
– 4. september 2015: ITF Junior Mauritius: August vinder ny single titel og double med August

Herunder yderligere et billede fra Euroelite Tennis’ facebook

HOLMGREN TAKES ALL DANISH FINAL VS. HJORTH!!Well done boys… NOW TO THE THAILAND ITF GRADE 2!!

Posted by Euroelite Tennis on 18. oktober 2015

De 2 første ugers resultater i Østen bevirker, at både Philip og August avancerer mærkbart på ranglisten.
Philips semifinale i sidste uges Grade 3 gav 30 point, hvilket også er tilfældet for finalen i denne uges Grade 4.
August optjener med sejren 40 point. De 6 bedste resultater tæller til ranglisten, så August kan ved næste opdatering lægge yderligere 20 point til, hvilket vil bringe ham op i top 200 – med usigt til et gigantisk yderligere spring fremefter, når årgang 1997 forsvinder fra ranglisten til Nytår.
Philip avancerede i sidste uge 96 pladser til no. 513, og med yderligere 30 point vil han avancere yderligere og befinde sig i top 400 – med pil opad!

I næste uge bliver spillerne udfordret endnu mere i Grade 2 turneringen Chang Thailand ITF Juniors G2  i Nonthaburi i Thailand, hvor både August, Philip og Patrick Kristensen er direkte i hovedturneringen.

August vil formentlig som den eneste af danskerne blive seedet 5-8, så der vil være risiko for, at Philip og Patrick kan trække seedede modstandere fra start, men det har hidtil ikke afskrækket Philip synderligt, da han i Ipoh besejrede både 2., 5. og 6. seedede, og i Kuching sendte han ligeledes 2. seedede ud af turneringen.
Patrick var uheldig i Kuching, hvor han i 2. runde mødte 1. seedede, og i Ipoh spillede han næsten lige op med den 6. seedede svenske team-kammerat Henrik Atlevi, som han pressede i 3 sæt.
Alle meldinger fra Euroelite Tennis viser, at de 3 danske spillere er inde i en positiv udvikling, som Tennisavisen ser frem til at berette mere om.

Både Dave Bandelin fra Euroelite Tennis og de spillere, som var færdige i Ipoh inden slutkampene, er allerede ankommet til Thailand, som det fremgår herunder

WE BELIEVE IN NEARLY ALL MATCH PLAY WHILST ON TOUR!This is why it was GREAT to see former EuroElite Project Member and…

Posted by Euroelite Tennis on 18. oktober 2015

Forrige artikelWTA: Sidste udkald til slutspillet i Singapore
Næste artikelChallenger Fairfield: Dustin Brown mod Fritz samt Løchte/Brunstrom
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.