Sebastian Grundtvig besejret af 2 år ældre seedet svensker. Alle doubler med dansk deltagelse videre i turneringen
16-årige Karl Friberg, der er seedet 2 ved Grade 4 turnering MTV Total Junior Cup, Vierumaki i Finland, blev for stor en opgave for den 2 år yngre Sebastian Grundtvig, der i 2. runde blev besejret af svenskeren 6-4, 6-1, og dermed er der ikke flere danskere med i single, da både Helena Francati og Hannah Viller Møller onsdag tabte i 1. runde.
Det går bedre i doublerne, hvor alle 5 danske deltagere er videre efter sejr i 1. runde.
Helena og Hannah vandt onsdag over Ella Haavisto/Liisa Vehvilainen (FIN) 6-1, 6-3, og de møder i kvartfinalen 4. seedede Anna Kubareva (BLR)/Ekaterina Spirina (RUS).
Hos drengene havde Tobias Lentz og Romeo Midtgaard Jivraj fået wildcard, og de vandt i 1. runde over Ondrej Ctverak (CZE)/Paulius Matulevicius (LTU) 6-2, 6-1, og de møder i kvartfinalen fredag 4. seedede Will Davies/Joe Tyler (GBR).
Sebastian spiller double sammen med Henry Von Der Schulenburg (SUI), og de vandt torsdag i 1. runde over 3. seedede Carl Johan Prioset (SWE)/Feliksas Sakalauskas (LTU) 6-4, 2-6, [10-5].
De spiller kvartfinale fredag mod Jesper Klov Nilsson/Anton Ornberg (SWE) som 2. kamp på bane 6, hvor Tobias og Romeo spiller umiddelbart efter, hvilket er nogenlunde samtidig med, at Helena og Hannah spiller på bane 2, så Juniorlandstræner Jens Anker Buus Andersen, som er med i Finland, må forsøge at være 2 steder samtidig.