Benjamin Hannestad har med sin 2. sejr i hovedturneringen sikret mindst 3 point til ATP-ranglisten
Inden 1/8-finalen ved $15.000 turneringen Il Copa Cibao i Santiago de los Caballeros, Dominican Republic var 18-årige Benjamin Hannestad forberedt på, at hans 17-årige modstander (1417) Juan Carlos Manuel Aguilar (BOL) ville give kamp til stregen.
Sådan kunne det også se ud fra kampens start, hvor Benji hurtigt kom bagud 0-3, men med 2 efterfølgende breaks vandt han 6-4 i 1. sæt, hvor han vandt 35 point mod 25 blandt andet med 3 esser undervejs.
I 2. sæt blev Benji brudt på modstanderens eneste break-mulighed i sættet, mens han selv udnyttede 2 af 5 muligheder, og han vandt sættet med samme cifre, så kampen endte 6-4, 6-4, og derved fik han en slags revanche for August Holmgren, som i sidste uge tabte 0-6, 2-6 til columbianeren.
Benji var ikke overrasket over modstanderens udlæg, hvilket fremgår af denne kommentar efter kampen
I kvartfinalen venter 7. seedede 22-årige (404) Filip Horansky (SVK), som vandt over (807) Luis Patino (MEX) 6-2, 6-4.
Slovakken har i 2015 vundet finalen ved $10.000 turneringer i El Kantaoui, Tunesien og Nieuwpoort, Belgien samt Pitesti, Rumænien. Desuden har han været i både finaler og semifinaler i enkelte turneringer.
I sidste uge forsøgte han sig i en ATP Challenger turnering i Andria, hvor han tabte 4-6, 0-6 i 1. runde til (97) Illya Marchenko (UKR).