Det blev til eksit for begge de danske deltagere i torsdagens kvartfinaler i Salk Open i Sverige

Birkerøds Olga Helmi og hendes svenske makker Caijsa Hennemann var tæt på at overraske det topseedede russisk/svenske par Kulikova & Ortevall i første sæt. Favoritterne måtte kæmpe hårdt for at hive sættet hjem 7/5. Men i andet sæt var der ingen tvivl om, hvem der var bedst, og Olga og Caijsa blev sendt ud af turneringen med 7/5 6/2.

KB´s Kasper Elsvad og Carl Johan Prioset (Sverige) lagde stærkt ud mod det svenske par Garpered & Grevelius, og første sæt blev vundet 7/5. Andet sæt gik imidlertid til svenskerne 6/4. Og så var det op til det forfærdeligt nervepirrende 3. sæts matchtiebreak at afgøre, hvem der skulle videre i turneringen. Svenskerne vandt den sidste bold (12/10), og dermed var det også et adjö til Bromma, Sverige og Slak Open for Kasper Elsvad.

Forrige artikelJobannonce: Greve Tennisklub søger deltids-træner (M/K)
Næste artikelITF Junior Costa Rica: Holmgrens fairplay ikke gengældt
Claus Holmen
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.