Efter nogle måneders pause siden flere succes-fyldte turneringer i efteråret 2015 stod Frederik Løchte Nielsen og Johan Brunstrom igen på samme side af nettet, da de onsdag spillede 1. runde ved ATP Manila Challenger.
Modstanderne var Jeson Patrombon (PHI)/Jimmy Wang (TPE), der var med på wildcard, og som forventet kunne de ikke stille meget op, da først de to 2. seedede skandinaver satte ström til löchten, efter at asiaterne havde fulgt med i starten, hvor de holdt serv til 3-2 føring i 1. sæt.
Derefter blev lyset slukket for asiaterne, der blev brudt i deres 2 næste servepartier til resultatet 3-6 i sættet.
Dominansen fortsatte i 2. sæt, hvor stillingen efter yderligere 2 breaks var 5-0, inden asiaterne omsider holdt serv igen og fik forhindret et “æg”, hvorefter Løchte kunne serve kampen hjem til slutresultatet 6-3, 6-1.
Kampen varede 48 minutter og kan genses på Livestream herunder
Der var væsentlig mere spænding om udfaldet da Brunstroms makker ved de to forudgående turneringer i Bangkok, Andreas Siljeström sammen med Ilija Bozoljac (SRB) også mødte et asiatisk par, som var med på wildcard.
Francis Casey Alcantara (PHI)/Christopher Rungkat (INA) tabte planmæssigt 1. sæt til det 1. seedede svensk-serbiske par, men efter en gyser af en tiebreak, som asiaterne vandt 12-10 efter at have afværget matchbold ved 9-10, fik de tvunget afgørelsen ud i en match-tiebreak, som asiaterne vandt 10-7.
Den kamp kan ligeledes genses på Livestream
Løchte og Brunstrom spiller 1/8-finale torsdag som 3. kamp på Court 1, hvor der igen er start kl. 0500cet, så spilletidspunktet i kampen mod Dean O’Brien/Ruan Roelofse (RSA) passer måske fint sammen med morgenkaffen.
Kampen kan følges herunder på Livestream