Elmer Møller, Holger Rune og Oskar Brostrøm Poulsen er i Istanbul, hvor de fredag, lørdag og søndag dyster med 7 nationer om Europamesteskabet for U14 herrer.

Og det danske hold lagde stærkt ud ved fredag at besejre Bulgarien 3-0. Elmer Møller indledte med i tre sæt at slå Simeon Terzier 6/1 3/6 6/4. Holger Rune fulgte op med en tresætter mod Bulgariens 1. single Anthony Genov, som han slog 6/3 3/6 6/2. Og i doublen blev det til en knusende sejr til Elmer Møller og Oskar Brostrøm Poulsen, som slog Gonchev & Terzier 6/1 6/1.

Lørdagens modstander, Rumænien havde fredag blæst Estonia ud af banerne med 3-0 Estonierne tog kun 7 partier samlet i de tre kampe. Rumænerne var forhåndsfavoritter. Og de viste deres styrke og klasse i en sikker sejr over Danmark. 2. single Elmer Møller tabte 2/6 4/6 til Radu M. Papoe og Holger Rune blev besejret 3/6 5/7 af Sebastian Glma. Holger og Oskar Brostrøm Poulsen tabte doublen 3/6 4/6 til Glma & Nicholas D. Ional.

Søndag er det 3. pladsen, der skal kæmpes om. Modstanderen er Ungarn, der tabte 0-3 til Frankrig. Det ligner et meget jævnbyrdigt opgør med et lille plus til det danske hold.

 

Forrige artikelTE U16 EM: Korsgaard tæt på dansk føring i første kamp
Næste artikelTE U14 EM: Danmark taber til Slovakiet
Claus Holmen
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.