Man kan vel roligt sige – uden at genere nogen – at Dubai turneringen her i 2016 har udviklet sig til lidt af en vingeskudt event. Før turneringen overhovedet var kommet i gang havde 9 topspillere meldt fra. De var: Serena Williams, Kerber, Radwanska, Safarova, Bacsinszky, Wozniacki, Cornet, Peng, Begu.

Så begyndte turneringen med 4 oversiddere i første runde: Simona Halep, Carla Suarez Navarro, Petra Kvitova og Garbine Muguruza – så dem gemmer vi lige lidt. I første runde var det så 5. seedede og nedefter. [8] Svetlana Kuznetsova var den første seedede der faldt efterfulgt af [6] Karolina Pliskova. På andendagen fik de følgeskab af [7] Roberta Vinci og [5] Belinda Bencic. Så var de nederste seedede ude af turneringen – hvordan ville de topseedede klare sig?

Anden runde og tredie spilledag blev en katatrofe for de sidste seedede, der i den grad levede op til deres første runde “modstanders” navn – BYE – for det blev et farvel og dermed kun 1 point i denne turnering. Først faldt [3] Carla Suárez Navarro til Caroline Garcia (FRA), så snublede [4] Petra Kvitova (CZE) til amerikaneren Madison Brengle og hen på aftenen vandt Elina Svitolina (UKR) over [2] Garbiñe Muguruza (ESP), der helt opgav til sidst. Sidste kamp over midnat blev vundet af Ana Ivanovic (SRB) der fik ram på topseedede [1] Simona Halep (ROU).

For første gang i WTA’s historie var der ingen seedede spillere tilbage efter anden runde i en PREMIER nivieau turnering som DUBAI er. Men det var ikke slut med fortrædelighederne for vejret spillede heller ikke med. Onsdag blev kampene udsat på grund af voldsomt regn- og haglvejr – unægteligt et særsyn i ørkenstaten.

Der var adskillige cm vand på tennisbanerne og mega hagl i dele af Dubai. Vejret kunne have været lige så slemt i dag men det blev ved truslen. Til gengæld fortsatte favoritfaldet i turneringen. Torsdag gik det ud over Ana Ivanovic, der tabte til Barbara Strycova i en ganske underholdende kamp. Overraskelsen Madison Brengle havde sin modstander dybt nede i sækken, da hun førte 41 i tredie og afgørende sæt mod Sara Errani, men hun gik fuldstændig ned på grund af nerver og træthed. Resultaterne fra kvartfinalerne ser således ud:

Caroline Garcia (FRA) d Andrea Petkovic (GER) 6 – 3 6 – 4

Sara Errani (ITA) d Madison Brengle (USA) 4 – 6 6 – 1 6 – 4

Barbora Strycova (CZE) d Ana Ivanovic (SRB) 7 – 6 6 – 3

Elina Svitolina (UKR) d Coco Vandeweghe (USA) 6 – 4 1 – 6 6 – 2

Semifinalerne i morgen fredag ser således ud – lokale tider:
Centre Court
Tid
14:00 – Sara Errani (ITA) V Elina Svitolina (UKR)
17:00 – Sara Errani / Carla Suárez Navarro (ITA / ESP) V Chia-Jung Chuang / Darija Jurak (TPE / CRO)
19:00 – Barbora Strycova (CZE) V Caroline Garcia (FRA)
21:00 – [4] Timea Babos / Julia Goerges (HUN / GER) V [2] Caroline Garcia / Kristina Mladenovic (FRA / FRA)

Caroline var også lige en tur forbi Dubai for at passe nogle sponsor forpligtelser – her er et par glimt:

Forrige artikelDansk Tennis: TCO henter inspiration fra WTA og ATP Grand Slam Coaches
Næste artikelDansk Tennis: Roskilde Tennis Klub søger trænere
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.