Ved ATP i turneringen i Delray Beach var det i nat blevet tid til semifinaler, i den første semifinale stod Rajeev Ram overfor Grigor Dimitrov.
Inden opgøret førte Ram 1-0, i indbyrdes opgør, men da seneste møde var i 2011, havde de fleste eksperter Dimitrov som favorit. Ram ville det dog anderledes, amerikaneren vandt 6-4, 6-3 og har nu muligheden for at tage sin tredje titel i karrieren.
Modstanderen i finalen bliver hans amerikanske landsmand Sam Querry. Querry mødte argentinske Juan Martin Del Potro som måtte lide den tort at blive brudt en enkelt gang i hvert sæt og tabe 7-5, 7-5.
Dermed reducerede Querry til 1-2 i indbyrdes, men Del Potro vendte først tilbage på touren i denne uge, efter knæproblemer har holdt ham ude siden marts sidste år, så godkendt uge for argentineren. Del Potro skal nu slappe af nogle uger, inden han med et nyt wildcard stiller op ved Indian Wells.
Doublefinalen bliver et opgør mellem brødrene Bryan og Marach/Martin