Clara Tauson lod sig ikke gå på af modstanderens forsøg på at hyle hende ud af fatning, da hun med en arbejdssejr sikrede sig plads i finalen

Selvom Grade 5 turneringen San Michel International Tournament i Corradino Paola på Malta er 13-årige Clara Tausons anden optræden i en ITF-turnering, lader hun sig ikke påvirke af, at modstanderen med alle midler forsøger at hyle hende ud af fatning.

Jonas Svendsen fortæller, at det netop var det, som blev forsøgt i semifinalen af hendes 18 måneder ældre modstander Zeynep Erman (TUR), der på den seneste rangliste er avanceret til no. 606.
Det lykkedes for Carla at vinde 3-6, 6-3, 7-5 i en kamp, som Jonas mere betegner som en arbejdssejr end køn tennis.

Mens Clara venter på, at den semifinale mellem Andre Lukosiute (LTU) og Daria Frayman (RUS) færdigspilles, har Jonas fremsendt ovenstående dugfriske billede, hvor Clara forsøger at kigge sin finale-modstander ud.

 

Forrige artikelUM 2016 Odense: Lutter favoritsejre i U12 damesingle
Næste artikelWTA Miami: Caroline videre til 3. Runde
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.