Frederik Løchte Nielsen tabte tidligere på ugen kvartfinalen ved en Future i Israel, allerede i dag er han i ilden igen, da han som 5. seedet spiller anden runde af kvalifikationen til næste uges store Challenger, Israel Open.

Løchte måtte torsdag se sig slået af den flerdobbelte israelske mester Amir Weintraub 6-3, 6-4. Løchte har dog endnu en mulighed for at få succes i det Israelske, da han i dag møder James Marsalek fra Storbritannien anden runde af kvalifikationen til Israel Open.

Marsalek der lige har sneget sig ind i top 700 på verdensranglisten skulle ikke blive en udfordring for Løchte, men herefter venter formentlig 2. seedede Dimitar Kuzmanov som siden december har været i finalen i tre Futures, dog med nederlag i dem alle sammen.

Da der ikke er livestream fra kvalifikationen, kan vi kun håbe på en succesfuld kvalifikation, så vi i næste uge kan følge danmarks bedste herrespiller i det israelske.

Forrige artikelMiami Open 2016 – Caroline Wozniacki langt fra storform – taber til Svitolina
Næste artikelCollege Tennis: Mikael Torpegaard Big Athlete of the week tæt på 1. plads
Lars Ostenfeldt
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.