Frederik Løchte Nielsen og Johan Brunstrom sejrede i dag ved første runde af doubleturneringen, parret måtte dog kæmpe, før sejren var sikret 7-6(6), 2-6, 10-7.
Løchte og Brunstrom er seedet 4 i turneringen og skulle efter planen havde mødt det russiske par Alexander Kudryavtsev og Evgeny Donskoy, men førstnævnte måtte trække sig med en albue skade. Istedet mødte det dansk-svenske par Blaz Rola og Peter Kobelt.
Løchte og Brunstrom førte næsten hele først sæt, inden modstanderne fremtvang en tiebreak, som det dansk-svenske par dog tog sig af 8-6. I andet sæt gik gassen lidt at ballonen og parret måtte se sig selv tabe 2-6. I champions tiebreaken var der ingen tvivl om udfaldet, og Løchte/Brunstrom sejrede 10-7, så den samlede sejr lød 7-6(6), 2-6, 10-7.
Parret skal i aktion igen i morgen, hvor de står overfor Chen/Miedler. Det bliver formentlig muligt at følge kampen via livestream, men mere om det, når nærmere tidspunkt foreligger.
Løchte Nielsen skal også i aktion i single i morgen, kampen er dog programsat til bane 3, hvor der ikke er livestream, Løchte møder her Marco Chiudinelli og skal forsøge at revanchere sit nederlag i deres hidtil eneste møde.
Dagens double kan ses her:
Ligeledes kan tirsdagens single sejr følges nedenunder: