Dansk Tennis Forbund oplyser, at René Lynge fratræder som formand for JTU med omgående virkning. Dermed udtræder han automatisk også af DTF's bestyrelse.
Årsagen er, at der har været samarbejdsvanskeligheder efter den store udskiftning i JTU’s bestyrelse, som skete på deres seneste generalforsamling.
JTU forsøger nu at løse dem ad mindelig vej, og hvis det ikke lykkes, vil de indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i JTU hurtigst muligt, da der er et flertal i bestyrelsen for en sådan.
På denne generalforsamlingen skal situationen i JTU drøftes, og der skal vælges en ny formand. Afhængig af forløbet af generalforsamlingen, kan der eventuelt blive tale om valg af et eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Kilde: DTF