Caroline taber en uinspireret og fejlbehæftet kamp. Trist at se en kamp hvor meget lidt fungerer. Jelena Ostapenko var også fejlbehæftet og forærede et par partier til Caroline i kampens løb, men var dog mere iderig og aggressiv end Caroline. 57 26 blev kampens resultat.
Latvian teenager Jelena #Ostapenko upsets four-time champion Caroline #Wozniacki 75 62 in 1st RD @connecticutopen pic.twitter.com/57SBlfmsg2
— TennisTV (@TennisTV) 22. august 2016
Første sæt begyndte usikkert og temmelig rustent af Caroline og hun mistede sit serveparti. Der manglede variation, og der var for mange returneringer samme forudsigelige sted. Ostapenko var uimponeret og aggressiv og kom på 20. Carolines serv svigtede også, men det værste var de manglende passerslag ned langs linjerne. De manglede i dag, og hvis der var en, var det for langt eller bredt. Caroline holdt sit andet serveparti med besvær. Caro fik et “gaveparti” og brød tilbage efter en del fejl af Ostapenko. Bedring i serv og retur og Caroline holdt serv og fik et break til føring 42, men leverede igen et dårligt serveparti og Ostapenko tilbage igen. Igen fulgte et gaveparti af Ostapenko og Caro kom på 53 og kunne serve sættet hjem, men serv og baghånd svigtede igen og det er 54. Ostapenko kom på 55 brød Caro igen og servede første sæt hjem 75.
Andet sæt fulgte samme mønster med et tabt 3die parti 12. Caro brød tilbage 22, men herefter gik det stærkt- Carolines returer og server gik tilbage på det usikre niveau, der var i begyndelsen af kampen. 7 dobbeltfejl fortæller lidt om spillet sammen med en første serv på 51 %. Andet sæt sluttede med en lidt opgivende Caroline og cifrene 62 til Ostapenko.
Det hele er ved at blive lidt kritisk for Caroline. Der er ikke langt igen, før hun skal ud i kvalifikations turneringer til de fleste turneringer, så vi må håbe at det trods ALT kan blive til nogle kampe i US Open. Håber ikke hun har droppet sin nye træner, da han er MEGET ønsket.
Hey @CaroWozniacki good luck! pic.twitter.com/pDCukpV8NX
— Becky! (@_strongiscaro) 22. august 2016
Senere i dag spiller hun en double kamp.