Tjah man kan vel godt sige, at man så en genfødsel af en fokuseret Caroline Wozniacki indædt fightende fra først til sidst. Og det er længe siden det sidst er sket. Der har været glimtvise tegn på at Caroline var på vej mod et topniveau igen, men ikke så fint som i dag. 64 64 blev resultatet, men først efter en flot kamp.

Første sæt startede ud, som vi efterhånden har været bange for, nemlig en Caroline der kom bagud, således også i dag. Svetlana Kuznetsova startede ud som lyn og torden for at vise at det var hende, der var top 10 spiller. Caroline havde ikke meget at forsvare sig med mod en fokuseret og skarp Svetlana. Der var mange flotte boldudvekslinger fra begge spillere, og det var marginaler der afgjorde pointene og Caroline kom bagud 04, og det så ud som om første sæt var ved at smuldre for Caroline. Der havde i partierne, der gik forud, været tegn på en stigende selvtillid med flotte returneringer og fornemmelsen af, at sættet ikke var afgjort endnu. Endelig vandt Caroline et serveparti, og der stod 14. Kampen kippede over, da Caroline vandt Svetlanas serveparti 24. Caroline kørte derefter første sæt hjem ved at vinde de næste fire partier med fremragende spil. Der var det hele: flotte slag ned ad linjerne, varieret spil der bragte overraskelser, netspil, gode server, god længde på boldene og en forbedret forhånd – joe der er nye tider på vej. Frustrationerne begyndte at dukke op hos Kuznetsova. Her statistik efter første sæt:

Andet sæt fortsatte med Caroline i førersædet og uden de store problemer og med godt spil kom Caroline foran 52, hvor det var som om at Caroline blev lidt af en forsigtig “Per”, og det kan man ikke tillade sig mod en top 10 spiller. Derfor kom Svetlana også på 54 uden de store problemer fordi overraskelserne ikke var der mere. Så skulle Svetlana serve, og der kom endelig gnist i Carolines spil igen og det gav resultat og Svetlana tabte sit serveparti og dermed kampen. Flot flot Caroline. DU er allerede gået 17 pladser frem på den virtuelle rangliste – altså 57 – hvad kan det ikke blive til. Her er Addidas kommentar:

Forrige artikelITF Middelkerke: Hård lodtrækning for Hannestad mod 1. seedet
Næste artikelTE Birkerød 2016: Ida Hasselbalch er videre til semifinalen
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.