HRT´s Ida Hasselbalch er i seminalen og Skovbakkens Mads Tagesen er i kvartfinalen i Birkerøds internationale turnering.

2. seed Hasselbalch slog onsdag svenske Sissi Axelsson 6/3 6/4 og er dermed klar til semifinalen, hvor det er den 3. seed, norske Hedda Gurholt, der venter. I den anden semifinale dyster Maja Radenkovic (Sverige) mod tyske Laura Putz, der onsdag overraskede ved at slå 1. seed Melody Todorova (Bulgarien) 6/2 6/3. 4. seed Radenkovic vandt onsdag sin kvartfinale med 7/5 6/4 over Sille Larsen (Fruens Bøge).

Mads Tagesen dominerede onsdagens opgør mod Birkerøds Marcus Gram Petersen. Tagensen vandt 6/4 6/1 og møder i kvartfinalen Sebastian Nothhaft fra Hong Kong, der onsdag vandt 6/1 6/3 over Kevin Chen (Hillerød).

KB´s 2. seed Eric Vanshelboim (Ukraine) slog sig videre til kvartfinalen med solide 6/2 6/3 over Lyngbys Lucas Oliversen. Gentoftes Oskar Brostrøm Poulsen røg ud mod engelske Jonas Salem (Roskilde)7/6(3) 6/2. Og Hillerøds hardhitter Gustav Theilgaard måtte bøje sig i støvet for den meget velspillende tyske 1. seed, Til Willem Frentz, der dominerede og vandt  6/2 6/0. Også Holbæks Oliver Michalik Lind Frederiksen måtte vinke farvel til en plads i kvartfinalen, da englænderen Ben Smith besejrede ham 6/2 6/2.

 

Forrige artikelUS Open 2016: Caroline 2.0 foldede sig ud
Næste artikelUS Open: Løchte fremragende fra start
Claus Holmen
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.