Mads Tagesen (Skovbakken)  slog til i kvartfinalen med en sikker sejr, 6/3 6/1 over Hong Kongs Sebastian Nothhaft og skal nu i fredagens semifinale dyste med KB´s Eric Vanshelboim om den ene finaleplads. Vanshelboim vandt sin kvartfinale 6/2 7/5 over tyske Luca Matteo Sobbe. I den anden semifinale mødes 1. seed Til Willem Frentz (Tyskland) og Johan Falck (Sverige).

Ida Hasselbalch (HRT)  måtte trække sig tidligt i første sæt i sin semifinale mod tyske Hedda Gurholt, og missede dermed chancen for sin anden TE-finale på 3 uger.

I doublerækken spillede Birkerøds Mads Møller Haase og Lyngbys Oskar Sebber Gormsen sig i finalen med en fornem sejr, 6/4 6/4 over topfavoritterne Emil Okkels Jensen (Fruens Bøge) og Gustav Theilgaard (Hillerød). Modstanderne i fredagens finale bliver den stærke tyske duo, Tel Willem Frentz & Luca M. Sobbe. Tyskerne slog Alexander Chalmer (B93) og Bertil Houmøller Klemmensen (KB) 6/3 6/1 i torsdagens semifinale.

 

 

Forrige artikelUS Open: Løchte fremragende fra start
Næste artikelHoldmesterskabet afgøres denne weekend
Claus Holmen
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.