Både Mikael Torpegaard og Christian Sigsgaard deltager ved ITA Men's All-American Championships

Tennisavisen tilstræber at omtale flest mulige danske tennisspillere, når de deltager i internationale turneringer under Tennis Europe (TE), ITF, ATP og WTA, men da stadig flere af de bedste spillere vælger at bruge college som springbræt til en international karriere, vil det være helt naturligt også at holde øje med, hvordan danskerne klarer sig i nogle af turneringerne under ITA College Tennis.

I øjeblikket afvikles 2016 Saint Francis Health System ITA Men’s All-American Championships, som er en kæmpestor turnering, hvor der først er gennemført pre-kvalifikation med 256 deltagere, hvoraf 16 gik videre til selve kvalifikationen med 128 deltagere, hvor de 16 vindere af kvalifinalerne er videre til hovedturneringen med 64 deltagere.

Christian Sigsgaard, som netop er startet på University of Texas, deltog i pre-kvalifikationen, hvor han efter 4 sejre på 2 dage (lørdag-søndag) klarede sig videre til selve kvalifikationen efter disse resultater
R256: 6-4, 6-3 over Luca Wiedenmann (Tennessee)
R128: 4-6, 6-3, 6-4 over 17. seedede Baker Newman (Vanderbilt)
R64: 6-2, 6-1 over Amaury Navette (UMKC)
R32: 6-3, 6-3 over Eric Rutledge (Rice)

Mandag blev det til endnu en sejr, da Christian i 1. runde af kvalifikationen vandt 6-4, 7-5 over Alex Sendegeya (Texas Tech), som var seedet 17-24.
Tirsdag blev det til yderligere 2 sejre, da han i 2. runde vandt 4-6, 6-2, 6-2 over 3. seedede Andrew Watson (Memphis) og derefter i kvalfinalen 7-5 6-2 over Florian Bragusi (Oklahoma).

Dermed var danskeren klar til hovedturneringen, hvor college-ranglistens no. 1 Mikael Torpegaard er seedet 1.
Efter 7 kampe på 4 dage havde Christian en velfortjent hviledag onsdag, inden han torsdag i 1. runde (R64) af hovedturneringen vandt 6-1, 6-4 over Konrad Zieba (Northwestern), der er seedet 9-16.

Fredag møder Christian i 2. runde Herkko Pollanen (Ohio State), der ligeledes har været gennem kvalifikationen, hvor han var seedet 8, og derfor ikke har været igennem det samme antal kampe som danskeren.
Pollanen vandt i 1. runde 6-2, 7-5 over Ryotaro Matsumura (Kentucky).

Mikael Torpegaard har ligeledes spillet sin første kamp, hvor det blev til sejr på 6-2, 7-5 over JC Aragone (Virginia), og han møder i 2. runde Aron Hiltzik (Illinois), som vandt 6-3, 6-3 over Luis Valero (Tennessee).

Mikael og hans sædvanlige finske makker Pollanen er seedet 4 i double, hvor de i 1. runde (R32) vandt 6-3, 6-4 over Yuya Ito/Harrison Scot (Texas), som havde været gennem kvalifikation.
I 1/8-finalen møder de Luca Corintelli/Thai-Son Kwiatkowski (Virginia), der vandt 6-7(4), 7-5, [10-5] over Niclas Braun/Trevor Foshey (Mississippi State), som også havde været gennem kvalifikationen.

Turneringen afvikles hos The University of Tulsa – Michael D. Case Tennis Center, hvor der har været livestream fra kampene i kvalifikationen på http://streamingtennis.com/Tulsa/.
Det er også muligt at følge kampene i hovedturneringen på http://FloTennis.com, hvilket dog er mod betaling – $12.50/md.

Fredagens kampe starter kl. 1600cet med de første 12 kampe, hvor Mikael Torpegaards single er iblandt, mens Christian Sigsgaard spiller som 2. kamp.
Doublen med Pollanen er programsat til kl. 2000cet.
Der er mulighed for at følge livescore på http://streamingtennis.com/Tulsa/dual.html

 

Forrige artikelTE U14 Masters: Holger og Elmer yngste deltagere i sæsonfinale
Næste artikelTE U14 Masters: Både Elmer og Holger i semifinale
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.