Tennis er ubarmhjertig. Kig på Seministaja´s sejrscifre: 6/2 6/1.
Det ligner en ulig matchning. Og jo, Maria Semenistaja var den bedste på banen denne lørdag. Men hun måtte kæmpe indædt for sine point. Og det, der i virkeligheden gjorde udslaget i denne finalekamp lørdag middag i Farum var de mange lette point, der gik i Lettisk favør.
Og det var ikke en ulig match. I perioder var det fuldstændig lige opgør. Lange dueller med et voldsomt pres på bolden. 1. og 2. seed matchede hinanden godt.
Men Seremenistaja kom bedst ud af de lange dueller. Hun breakede Gullacksens første serveparti og bragte sig foran 1-0, men måtte kæmpe sit ypperste for at tage sit eget serveparti til 2-0. Gullacksen spillede glimrende . . . men det var nogle fejl, unforced errors, der gjorde udslaget. Gullacksens serv svigtede, den drillede hende denne lørdag. Sereministaja nåede frem til stilllingen 4-1, da Gullacksen breakede. Danskeren overtog momentum, var bedst i duellerne, hvor hun varierede med at korte boldene af, tvang Sereministaja frem og sendte bolden forbi den lettiske topseed. Ved stillingen 4-2, og i Gullacksens serv, så det ud som om kampen var ved at vende. Gullacksen havde godt fat i letten. Men serven svigtede igen. Og sådan er det jo: det er den sidste bold over nettet, der tæller. Sereministaja breakede, holdt sin serv og tog sættet 6/2.
Sereministaja sad på stort set hele andet sæt. Gullacksen bed stadig fra sig, og den lettiske pige måtte stadig slås for sine point. Min igen svigtede Gullacksens serv. Og de fleste i tennishallen var begyndt at pakke sammen, da Sereministaja ved stillingen 5-0 kunne serven kampen hjem.
Men Nikoline Gullacksen er en gudsbenådet fighter og i kampens flotteste parti med klassespil på begge sider af nettet lykkedes det hende at pynte på resultatet. 5-1. Og det kunne være blevet til 5-2, hvis ikke serven igen spillede hende et puds. Sereministaja tog sættet 6/1, kampen og turneringssejren uden at have tabt et sæt i hele turneringen.