Frederik Ørvad sikrede sig med 2 sejre i kvalifikationen adgang til hovedturneringen, hvor han indleder jagten på point til ATP-ranglisten
20-årige Frederik Ørvad har udover en enkelt turnering i Heraklion, hvor han blev slået ud i 2. runde af kvalifikationen, ikke deltaget i Futures turneringer i 2016.
I denne weekend har han dog valgt at forsøge sig i kvalifikationen til $10.000 turneringen 4th Qatar ITF Futures 2016 i Doha, hvilket han havde stor succes med.
I lørdagens 1. kvalrunde vandt Frederik over Kavit Mehta (IND) 6-2, 6-1, og søndag fulgte han op med endnu en sejr i kvalfinalen, hvor han vandt 6-4, 6-3 over no. 1869 Thomas Linge (NOR), der er seedet 6 i kvalifikationen.
Dermed er Frederik klar til at kæmpe om ATP-ranglistepoint i hovedturneringen, hvor han i 1. runde på tirsdag møder no. 764 James Marsalek (GBR), der de to seneste turneringer i denne måned i Sydafrika begge gange nåede kvartfinalen.
Frederik fortæller til Tennisavisen, at han fremover vil rejse og spille en masse Futures og se, hvad det kan føre til.
Også i næste uge deltager han i Doha, hvor han på nedenstående billede tager en lille pause fra træningen.