Udløbsdatoen er blot forlænget

Når man ser tennis og opdager, at fødselsåret for de fire semifinalister i årets første grand slam turnering er 1991, 1982, 1981, 1980, så tror man ikke helt sine egne øjne. Men, dette er i år tilfældet.

507834759JH00029_2014_US_Op
2014 Getty Images

Amerikaneren Coco Vandeweghe stod i sin kvartfinale over for French Open-mesteren fra 2015, Garbine Muguruza. Coco startede som lyn og torden og red videre på bølgen fra sin 4. runde kamp, hvor hun slog verdensetteren ud i to sikre sæt. Garbine Muguruza var godt med i 1. sæt, som dog endte med 6-4 til amerikaneren. Derefter fik Garbine Muguruza ikke et ben til jorden, og amerikaneren vandt sikkert 6-4, 6-0 og er klar til sin første grand slam semifinale.

I sin første grand slam semifinale møder hun erfaring, der har om nogen prøvet det før. Landsmanden Venus Williams er i sin 20. grand slam semifinale. Hun kender spillet, og hun ved, hvad der står på spil i denne situation. I sin kvartfinale stod hun over for den russiske stjerne Anastasia Pavlyuchenkova. Det blev en tæt kamp, men amerikaneren viste, hvad der skulle til for at komme det skridt længere, og vandt med cifrene 6-4, 7-6(3).

Foto: Mirjana Lucic Baroni
Foto: Mirjana Lucic Baroni

I den nederste halvdel stod den “unge” kroat Mirjana Lucic-Baroni stod i sin blot 2. grand slam kvartfinale – sidste gang var ved Wimbledon i 1999! Dengang nåede hun et skridt længere og kom i semifinalen. I dagens kvartfinale stod hun over for den tjekkiske verdensstjerne, Karolina Pliskova, der sidste år præsterede fantastisk ved US Open, hvor hun dog måtte se sig slået af den tyske verdensetter, Angelique Kerber.

Det blev en kamp, hvor der ikke blev sparet på kraftslagene, og hvor der fra baglinjen blev udvekslet adskillige kraftfulde slagudvekslinger. Mirjana Lucic-Baroni viste viljen til sejr, og kunne efter tre tætte sæt lade sig hylde og fortsætte sin fantastiske start på 2017. Hun sejrede med cifrene 6-4, 3-6, 6-4. Hun møder nu endnu en stjerne, amerikaneren Serena Williams.

johanna konta; 2010; arkiv: 20100802
Foto: Sportsfotograf.com.

Serena Williams er efterhånden en stjerne, der ikke behøves den store introduktion. Hun har vundet, hvad der vindes kan i single og damedouble, med sin søster Venus Williams. Hun ved om nogen, hvad det vil sige at nå langt i grand slam turneringerne og løfte de store trofæer. I sin kvartfinale stod hun over for Caroline Wozniackis banekvinde, britiske Johanna Konta. Johanna Konta havde op til turneringen vist skræmmende styrke, og der var lagt op til en stor kamp.

Serena har gennem turneringen vist lidt udsving i sine grundslag, og hendes store serv har ikke været så stor, som den plejer, men igen, igen, jo længere i grand slam turneringerne, vi kommer, jo bedre bliver hun. Denne gang var det ikke nogen undtagelse. Johanna Konta havde svært ved at spillet SIT spil, og måtte se sig besejret med cifrene 6-2, 6-3.

Dermed ser semifinalerne således ud:

Coco Vandeweghe – Venus Williams

Mirjana Lucic-Baroni – Serena Williams

Dermed er igen mulighed for en “ALL WILLIAMS FINALE”, hvilket ikke har været tilfælde siden Wimbledon 2009 (sejr til Serena Williams).

Forrige artikelTE U14 Tarbes: Elmer suverænt comeback efter tabt sæt. Holger sikkert videre
Næste artikelFederer overlever Wawrinka-comeback i femsætsgyser
Kristian Asbjørn Korsgaard
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.