Inden længe kan en af verdens bedst betalte kvindelige sportsudøvere, tennisstjernen Maria Sharapova, igen svinge ketsjeren i turneringer efter en udstået dopingdom. Spørgsmålet er bare, hvilke turneringer det er etisk korrekt russeren starter med at spille.
Af Per Colstrup Vinkel
Der gik et chok gennem den internationale tennisverden, da Maria Sharapova på et pressemøde den 7.marts 2016 fortalte, at hun under Australian Open to måneder tidligere var blevet testet positiv for det forbudte stof Meldonium. Et stof der giver øget udholdenhed, men som i Østeuropa gives til patienter med kroniske hjerteproblemer. Sharapova har hele vejen igennem fastholdt, at hun havde spurgt både rådgivere og læger, om der var forbudte stoffer i den medicin hun fik af dem, hun forsøgte dermed at forklare, at hun ikke selv var eneansvarlig for forbrydelsen.
I juni 2016 blev hun af WADA idømt 24 måneders karantæne, den ”normale” straf for dopingforseelser. Den dom blev i oktober nedsat til 15 måneder, hvilket betyder Maria Sharapova, den tidligere nummer 1 i verden og vinder af såvel French Open som Wimbledon, fra den 25 april igen vil være i stand til at stille til start ved internationale tennisturneringer. I mellemtiden har russeren mistet alle point til verdensranglisten, hvilket under normale omstændigheder ville betyde, at hun skulle arbejde sig op via de mindste turneringer i internationalt regi. En lang og slidsom vej for en af sportens største superstjerner, der har udtrykt ambitioner om at vinde flere sejre i Grand Slamregi.
En etisk udfordring
Netop Maria Sharapovas status som international superstjerne giver russeren en mulighed for at undgå den mindre sjove vej tilbage til toppen. Wild Cards. Elementer i alle turneringer, hvor arrangøren råder over et par pladser i turneringen, der kan gives til spillere, der ikke via deres rangering er kvalificeret til turneringen. Ofte anvendes disse til at hjælpe lokale spillere i jagten på at etablere sig på et højere niveau. På Grand Slamniveau eksisterer der en udvekslingsordning, hvor de fire lande med Grand Slamturneringer bytter Wild Cards på tværs for at sikre deres talenter bedst mulige vilkår i jagten på en international karriere.
Vejene til de eftertragtede Wild Cards er mange, men i Maria Sharapovas tilfælde er de åbenlyse. I grusturneringerne i Stuttgart, Madrid og Rom har arrangørerne inviteret Sharapova med, da hun vil generere ekstra opmærksomhed og fokus på turneringerne via sin blotte tilstedeværelse. For Sharapova er det en perfekt måde lynhurtigt at få mange point ind på kontoen, der igen vil bevæge hende op ad den rangliste hun dags dato slet ikke figurerer på. Det er her spørgsmålet opstår, om det er fair Sharapova modtager denne fordel på grund af hendes attraktionsværdi overfor tilskuere og sponsorer. Det Wild Card Sharapova modtager tages fra et tysk, spansk eller italiensk talent.
”Hun blev i januar 2016 afsløret i at have dopet sig, og derfor straffet. Fordi hun i den mellemliggende periode har mistet sin verdensranglisteplacering og derfor ikke selv kan melde sig i feltet af deltagere, har flere WTA-arrangører tildelt hende Wild Cards. Dermed bliver hun foretrukket fremfor spillere med ”rent mel i posen”, og det synes jeg altså er forkert,” siger næstformand i Dansk Tennis Forbund og bestyrelsesmedlem i det internationale tennis forbund, ITF, Thomas Kønigsfeldt til dagbladet BT.
Emnet har endnu ikke været til debat i ITF, men vil komme det under et bestyrelsesmøde i Indian Wells i marts måned. Sikkert er det dog, at flere andre i det internationale tennismiljø har bemærket, hvordan sporten virker til at have glemt russerens synder.
”Hun har brudt reglerne, hun har ganske vist afsonet sin karantænedom, men bør efter min mening genstarte karrieren gennem deltagelse i mindre turneringer,” citeres Andy Murray i engelske medier for at have udtalt.
Etik over økonomi?
Der er intet i det nuværende regelsæt, der forhindrer turneringerne i at tildele en tidligere dopingdømt spiller Wild Cards. I en verden med fokus på kapital og overskud, så vil det være for meget at forlange at en turneringsdirektør i Stuttgart skal kunne jonglere med den slags etik og moral samtidig med, at arrangementet samtidig gerne skulle generere et solidt overskud.
De fire Grand Slamturneringer, hvor French Open er den næste i maj, rangerer i regelsystemet under ITF i modsætning til de øvrige store turneringer under WTA. Det giver i udgangspunktet ikke ITF bedre beføjelser til at udelukke Maria Sharapova fra deltagelse, men alligevel håber Thomas Kønigsfeldt, at der her vil blive sendt et andet signal fra arrangørerne.
”Jeg håber, at vi ved French Open ser et anderledes signal. Det vil være forkert, hvis hun her går direkte ind i hovedturneringen,” forklarer Thomas Kønigsfeldt.
Lodret uenig med det danske bestyrelsesmedlem af ITF er den tyske legende Boris Becker. Han ser det mest af alt som måden markedsmekanismerne fungerer på, uanset om man taler tennis eller ikke tennis.
”Sharapova fortjener at få en ny chance, og derfor synes jeg ikke, at der er noget forkert i, at hun eksempelvis får direkte adgang til turneringen i Stuttgart. Hendes deltagelse medfører øget opmærksomhed og interesse fra alle områder omkring turneringen, siger Boris Becker til The Times.
Turneringen i Stuttgart sidst i april har udover Maria Sharapova også deltagelse af både Caroline Wozniacki og den dansk/amerikanske nyslåede top-100 spiller Julia Boserup.
