Efter endnu en kamp på højt niveau er Holger Vitus Nødskov Rune fremme i semfinalen, hvor han tilskrives reel mulighed for endnu en sejr
Som det var ventet på forhånd, måtte 13-årige Holger Vitus Nødskov Rune spille op til sit bedste, da han i semifinalen ved Grade 4 turneringen Malta ITF U18 World Ranking Tournament i Marsa mødte 15-årige Jacob Fearnley (GBR).
I en velspillet kamp, hvor begge spillede tæt til linjerne med tunge slag, og viste glimrende netspil samt slog mange vindere, lykkedes det Holger at spille sig videre til semifinalen efter sejr i 2 sæt 6-4, 7-5.
Holger havde chancen for at bringe sig på 4-1 i 1. sæt, men modstanderen hang i, så det til ærgrelse for Holger i stedet blev 3-2, men han formåede alligevel at bevare koncentrationen og vinde sættet 6-4.
I 2. sæt var det omvendt britten, der havde chance til 4-1, da Holger var lidt for ivrig efter at afgøre duellerne, men Holger bevarede kontakten, og derefter fulgtes spillerne ad til både 3-3 og 5-5, hvorefter Holger ved 6-5 fik det afgørende break til 7-5.
Holgers modstander i semifinalen bliver 15-årige Jeffrey Von Der Schulenburg (SUI), som Holger kender udmærket fra både U12 og U14 turneringer i Tennis Europe, hvor Schweizeren har klaret sig godt.
Selvom Schweizeren har en god spil-forståelse og ofte spiller lange dueller med få fejl, har han ikke samme tempo i spillet som Holgers seneste modstandere, og derfor betragtes mulighederne for, at Holger kan stå i sin 2. ITF-finale betragtes som realistiske.
Da man altid bør tage en kamp ad gangen, er det for tidligt at minde om, at det netop var på Malta, at Clara Tauson sidste år nåede sin første ITF-finale som 13-årig.
I den anden semifinale mødes 15-årige Dawid Taczala (POL) og 16-årige Giuseppe La Vela (ITA).
I stedet for endnu et billede af Holger bringes dette smukke billede fra Malta.