13-årige Holger Rune Nødskov stødte ind i et af de der bump, som er strøet ud på den lange vej mod det forjættede land.

Det forjættede land er i det her tilfælde ATP top 100 og bumpet på den lange vej var personificereet i  Jeffrey Van Der Schulenberg, et 15-årigt udklæk fra den Schweitziske tennisskole. En meget dygtig fyr med et solidt grundspil, men med knap den samme hurtighed som vort 13-årige supertalent.

Redaktionen her på TennisAvisen var med det i ménte ikke bange for at gøre Holger til favorit i dette semifinaleopgør i Malta ITF Junior World Ranking Tournement. Men Schweitzeren var ikke til at komme uden om. Med to år mere i bagagen var han lidt længere fremme i skoene end Holger. Alder og fysik spiller en afgørende rolle på ITF-touren, og Holger var den lille i dette opgør.

Schweitzeren bragte sig i 1. sæt foran med 4/0. Holger kom op på 4/4, men sættet blev vundet 6/4 af Shweitzeren. Schulenbergs fejlniveau var lavt. I andet sæt stod den 3/3, da spillet blev afbrudt på grund af regn. Det var en pause, der bekom Schulenberg bedst. Han tog de næste 3 partier og bragte sig i finalen med 6/4 6/3.

Schweitzeren var et bump på vejen. Og Holger snublede. Men han er igen på benene og fortsætter ufortrødent ud af den lange vej. Vinderen er i sidste end ikke den der falder, men ham, der rejser sig igen og igen. Last man standing – bare vent,  Holger Rune Nødskov skal nok komme forbi alle bumpene på vejen.

 

 

Forrige artikelWTA Charleston: En træt Wozniacki måtte overgive sig
Næste artikelCollege Tennis: Sæssonfinaler samt updates
Claus Holmen
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.