Hannah Viller Møller kunne ikke forhindre, at finalen blev et internt Russisk opgør i både single og double
Afslutningen af Grade 4 turneringen Egypt 2 ITF Junior Tournament – G4 i Cairo, Egypten blev hos pigerne domineret fuldkommen af Russiske spillere.
15-årige Hannah Viller Møller, der var seedet 2 og med 3 sikre sejre havde spillet sig frem til semifinalen, kunne ikke hindre, at finalen blev et rent Russisk anliggende, da hun Skærtorsdag tabte 0-6, 2-6 til 4. seedede 16-årige Azaliya Badegyeva.
Den 1. seedede 17-årige Anastasia Sukhotina vandt ligeledes en sikker sejr i den anden semifinale mod 3. seedede Dalia Ahmed (EGY) 6-1, 6-2, og i finalen Langfredag vandt Sukhotina 6-2, 7-6(2).
Doublefinalen bliver også et rent Russisk opgør, idet 3. seedede Azaliya Badegyeva/Aisha Kukushkina vandt 7-6(2), 6-2 i semifinalen over 2. seedede Hannah og hendes Tyrkiske makker Ebru Zevnep Yazgan.
I finalen Langfredag møder de 1. seedede Polina Altukhova/Anastasia Sukhotina.
Sidstnævnte har således mulighed for at vinde 2 titler