Alle 3 Danske deltagere blev besejret af seedede modstandere i 2. runde, hvor en enkelt Svensker fra EuroElite teamet slap videre
Efter lutter sejre i 1. runde til deltagerne i EuroElite teamet ved Category 2 turneringen Grawe Open i Maribor i Slovenien, mødte alle 3 Danske deltagere seedede modstandere i 2. runde, og både Alexander Stage, Ervin Mesic og Asger Emil Ildor tabte deres kampe.
I U16 mødte Alexander 1. seedede Lukas Neumayer (AUT), der er no. 34 på Tennis Europes rangliste.
Østrigeren var oversidder i 1. runde, og han havde overtaget fra start, selvom Alexander håndterede sit spil fint ved at holde mange bolde i banen, men han kunne ikke hindre, at den 1. seedede modstander vandt 6-2, 6-2.
Alexander og Rolv Erik Ryssdal (NOR) fik wildcard til double-rækken, hvor de efter en gyser-match-tiebreak tabte 7-6(2), 3-6, [13-15] til Svenskerne Johan Holgersson og Marcus Rydstrom, som også havde wildcard.
Svenskerne tabte i 1/8-finalen 1-6, 1-6 til 8. seedede Relja Eskic og Adam Kovac (SRB).
I U14 forsøgte Ervin “the shark” Mesic fra starten alt muligt for igen at angribe sin modstander, men 7. seedede no. 124 Lun Obrul (SLO) var en stabil spiller, som holdt sit niveau gennem hele kampen, hvor Ervin forgæves ledte efter muligheder eller dyk i modstanderens niveau, men da det ikke blev tilfældet endte kampen med sejr til Slovakken 6-4, 6-4.
Asger Emil Ildor mødte 9. seedede no. 156 Ron Ellouck (ISR), der er venstre-håndet.
Israeleren lavede næsten ingen uprovokerede fejl, og desuden mixede han spillet fortrinligt med vinkler.
Asger kom godt tilbage fra 2-5 i 1. sæt, så der blev kamp om det, inden Israeleren dog lukkede sættet 6-4.
I 2. sæt førte Asger 2-1, men han formåede ikke kontinuerligt at slå tilstrækkeligt gennem bolden, så han for alvor kunne blive en trussel mod Israeleren, der vandt kampen 6-4, 6-2.
Asger og Ervin fik desuden 2 kampe i double, hvor de i 1. runde vandt 6-3, 6-3 over Mats Herremans og Noah Merre (BEL).
I 1/8-finalen tabte de 6-7(4), 1-6 til 7. seedede Ron Ellouck (ISR) og Arno Van Droogenbroeck (BEL).
Johan August Mottlau, der nåede 2. runde i kvalifikationen, fylder 13 år 11. maj, hvilket bliver fejret på behørig vis, som ovenstående billede viser.
Tennisavisen ønsker også tillykke med dagen.
I bloggen fra Adam Blicher på EuroElites Facebook kan man desuden læse, hvordan de Svenske deltagere klarede sig.
8. seedede Adrian Luddeckens var den eneste, der er videre til 1/8-finalen, idet både Elliot Jarosz og 10. seedede Alexander Eriksson tabte.
Der skal også være plads til kulturelle oplevelser på rejser med EuroElite. Når det samtidig kan foregå i ren og frisk luft i smuk natur, er det en ekstra bonus for deltagerne