Otte år, før DTF blev stiftet, vandt Thora Gerda Sofie Castenschiold sølv ved OL 1912 i Stockholm – men det nævnes end ikke i DTFs 25 års jubilæumsskrift. Bridge med den svenske konge – og tobaksrøg – kostede hende guldmedaljen
Af Svend Novrup
Det skulle have været guld!
’Sophy’ Castenschiold havde slået sin finalemodstander i Kungliga Tennispaviljonen i Stockholm i alle deres hidtidige møder, især pga. sit formidable løbepensum, men i den olympiske finale 1912 tabte hun 4-6, 3-6.
Begge sæt var ellers startet forrygende. Sophy, som hun kaldtes i vennelag, vandt de tre første partier i begge. Alle bolde blev hentet og sendt tilbage, men pludselig var der lukket. Problemet var, at hendes øjne og lunger ikke kunne holde til den kraftige tobaksrøg, der var i hallen, som var proppet med tilskuere. Tennisturneringen var så stort et tilløbsstykke, at tilskuerne på samtlige dage stod i lange køer udenfor hallen, og hver gang en gik ud, blev en ny lukket ind, og man havde endda tilladt mange at sidde på gelændere og gesimser.
… og de fleste røg! Sofies hoved var allerede stærkt svækket af, at den svenske konge aftenen forinden havde insisteret på at spille bridge med hende, og i det selskab blev der også røget kraftigt. Den gang var det ikke comme il faut at beklage sig over den slags – og slet ikke over, hvad kongen foretog sig. Hun måtte lide i stilhed, mens hendes hoved værkede mere og mere, og hendes øjne sved.
En anden ting, der gjorde det umuligt at beklage sig, var, at hun var forlovet med et medlem af den svenske adel, Adolf Bent Gustav Carlheim-Gyllenskiöld, som hun skulle giftes med senere samme år – og det betød regelmæssig omgang med den kongelige familie.
I finalen fik hun hovedpine, og øjnene sved og løb i vand efter tre partier, og derefter vandt hun kun et parti i resten af sættet. Hun havde mulighed for en kort pause før andet sæt og skyndte sig ud for at hoste sine lunger fri og klare hoved og øjne, hvorefter det gik forrygende igen gennem tre partier, men så var det slut.
Forolympisk turnering
Mens De Olympiske Lege i øvrigt først blev indviet i slutningen af juni, blev indendørs tennis spillet i tiden 5-12. maj og dækket intensivt af den danske presse. Det ville på det tidspunkt blot betyde, at man refererede samtlige resultater, evt. med en enkelt linjes kommentar til den danske indsats.
37 spillere deltog i de fem discipliner, idet Ladies’ and Gentlemen’s Doubles (mixed double!) var tilføjet. Fra Danmark spillede Erik Larsen Gentlemen’s Singles, hvor han tabte i første runde, og Sophy Castenschiold spillede i Ladies’ Singles, der i alt omfattede 13 spillere. Sammen spillede de Ladies’ and Gentlemen’s Doubles, hvor de røg ud i første runde.
Castenschiold havde først i 1/8-finalen besejret Helen Atchison, England 2-6, 6-2, 6-1. Hendes modstander i kvartfinalen måtte scratche, og derefter gjorde hun kort proces i semifinalen, hvor hun nedlagde hjemmefavoritten Sigrid Fick 6-4, 6-4 – før hun i bogstaveligste forstand røg ud i finalen.
Første danske medaljekandidat
Dermed havde den første danske kvinde i en olympisk konkurrence, hvor det gjaldt om at vinde, vundet sølv. Der havde været kvinder med såvel ved de uofficielle lege i 1906 som i London 1908, men det var som opvisningsgymnaster. Castenschiold var den første, der dystede om medaljer.
Sofie kom fra Boldklubben af 1893, der sammen med KB var store klubber med tennis i de tidlige år, hvor sporten var under Dansk Boldspil Unions vinger. Der blev afholdt danske mesterskaber fra 1906, og dem snuppede Castenschiold fem år i træk 1906-10 (udendørs – den første tennishal indviede B93 netop i 1912 på P. H. Lings Alle).
I Wimbledon var Sofie Castenschiold den første kvindelige danske deltager, da hun i 1910 vandt sine to første kampe og nåede til kvartfinalerne, hvor hun tabte 3-6, 6-8 til englænderen Dora Boothby, som siden tabte til finalen til en landsmand, Dorothea Lambert Chambers, der i alt vandt Wimbledon syv gange.
Da Federation International de Lawn-Tennis (dengang havde alle paraplyorganisationer franske navne) blev stiftet i 1913, var Danmark repræsenteret af juristen Erik Larsen, der endog fik tilkæmpet Danmark arrangementet af indendørs VM 1914. Det var en kende for optimistisk. Man måtte bede om udsættelse til 1915, hvorefter verdenskrigen satte en stopper for turneringen. Den blev i stedet afviklet i april 1921 på KBs baner i Pile Alle med Elsebeth Brehm som tredobbelt verdensmester. Det er en helt anden historie, men havde Danmark evt. i 1915 haft et vinderemne i Sofie Castenschiold?
Desværre nej. På hendes forlovedes 28 års fødselsdag d. 20. august 1912 stod brylluppet, og dermed var det efter tidens skik slut med konkurrencetennis for Sophy, der i øvrigt overlevede sin mand og først døde i 1979, 97 år gammel – og så godt som glemt i dansk tennis. Hun fik fx ikke så meget som en linje i DTFs 25 års jubilæumsskrift fra 1945, hvor man besluttede sig til at se bort fra al tennis før stiftelsen i 1920 og lod den være DBUs sag.
Skal man finde hende i IOCs annaler, skal man i øvrigt søge på Thora Castenschiold, og i den svenske adel skal man lede efter Adolf Bent Gustav Carlheim-Gyllenskiölds familie.
Ind imellem har der været sået tvivl, om Sofie Castenschiolds medalje nu også var rigtig eller bare vundet i en forolympisk konkurrence. Det skyldes, at der også blev spillet OL i udendørs tennis et par måneder senere, men begge turneringer og medaljesæt var helt rigtige.
Billedet er Familiens Castenschiolds våbenskjold
