Den italienske spiller, Sara Errani, er blevet idømt en to måneders karantæne for brug af letrozol, som står på listen over forbudte stoffer. Karantænen er effektiv fra d. 3. august 2017. Desuden vil den 29-årige italiener miste alle point og præmiepenge som hun har indspillet i perioden fra d. 16.februar 2017 og frem til d. 7. juni 2017. Sara Errani, som har vundet 9 WTA-titler og ligget nr. 5 på verdensranglisten, har erkendt brugen af letrozol.