Grigor Dimitrov slog Nick Kyrgios 6-3, 7-5. Bulgareren spillede en eminent kamp og var Kyrgios taktisk overlegen.
Før gårsdagens finale skrev jeg denne optakt, hvor jeg betegnede Kyrgios som svag favorit. Bl.a. fordi han har en bedre serv og – mener jeg – et højere topniveau, både spillemæssigt og mentalt. Men Dimitrov var ham overlegen i næsten alle spillets facetter.
Jeg lovede også næsten en tiebreak. Sådan en fik vi heller ikke, omend det nu mest var Kyrgios’ egen skyld, da han lavede tre dobbeltfejl og en ret så uprovokeret forhåndsfejl to meter for lang ved 5-6 i andet sæt.
Til gengæld fik vi den bedste version af Grigor Dimitrov at se. Og sikke et syn. Der var ikke meget, den 26-årige bulgarier ikke formåede i sin første Masters-finale.
Nyd f.eks. kampens vel nok mest spektakulære forhåndsvinder her i kampens sidste parti:
Dimitrovs perfekte taktik
Efter sin semifinale fortalte den altid åbenhjertige Kyrgios, at Ferrers spillestil ikke passede ham. Der kom ingen bolde i skulderhøjde, og i det hele taget var det lidt for flat og lavt.
Det kræver ikke noget taktisk geni at spille lave bolde mod høje modstandere – Kyrgios er 1,93. Men det var tydeligt, at Dimitrov og hans trænerteam havde lyttet (eller selv var kommet frem til samme konklusion). Kampen igennem brugte Dimitrov sin lavt skiddende slice til at gøre det ukomfortabelt for Kyrgios. Og kampen igennem trak han fejl ud af Kyrgios med den.
En anden faktor, der i den grad gjorde udslaget, var de to spilleres fysiske form. Når duellerne nåede over 9 slag, vandt Dimitrov………. 15 ud af de 16 dueller. Jeg mindes personligt ikke at have set så skæv en statistik før i den kategori.
Og for Kyrgios skyld må man håbe, at han også har set den og konkluderet, at det kan betale sig at træne hårdt, når muligheden byder sig. Omkring Australian Open indrømmede han, at han nok kunne have brugt mindre tid på basket og mere tid på tennis og fysisk træning.
Når det er sagt, så kommer Kyrgios også fra et par skader, så det har selvfølgelig også noget at sige.
Den tredje og relaterede faktor, der gjorde forskellen, var Dimitrovs eminente defensiv. Det mindede næsten om at se Nadal, Djokovic, Murray eller en ung Federer, når Dimitrov sprintede fra side til side og frem og tilbage, for at nå bolde, der lignede sikre vindere. Nogle gange med en squashforhånd ala Federer. Andre gange med en running forhånd ala Murray.
Endelig var der serven. Kyrgios fik slet ikke ligeså mange frie point bag sin førsteserv, som han plejer. Dels fordi Dimitrov læste den bedre end de fleste, dels fordi Dimitrovs defensiv gjorde det svært for Kyrgios at gå ind og afgøre bolden på andenslaget (hvilket han kunne mod både Ferrer og Nadal, som jo ellers også har en udmærket defensiv).
En sigende stat er, at Dimitrov – ikke Kyrgios – vandt hele 85 % af pointene bag sin førsteserv (Kyrgios måtte nøjes med 74 %).
Dimitrov var i det hele taget sikkerheden selv bag sin serv. Han fik blot brudt sin serv én gang ud af 53 i hele turneringen. Han var i problemer ved 2-2 i første sæt. Men Kyrgios formåede ikke at tage nogen af sine to breakpoint, selvom han bestemt have muligheden, især på nr. 2. Efterfølgende brød Dimitrov Kyrgios til 4-2, bl.a. via en flot løbende forhånd og så sig derefter dårligt tilbage.
At Kyrgios så selv smed det hele væk i kampens sidste parti med tre dobbeltfejl og en uprovokeret fejl fra forhånden skal ikke tage glansen af Dimitrovs sejr.
Men det hører dog med til billedet, at Kyrgios virkede en lille smule off sammenlignet med de forrige kampe. Om det var mængden af kampe på kort tid (Kyrgios spillede to kampe fredag og fem sæt fredag), det, der er værre (de gamle skader, der driller) eller blot Dimitrov, der gjorde ham ude af stand til at spille sit spil, skal jeg ikke kunne vurdere.
Lad os håbe på det ikke er nr. 2. – for de to i den her form bliver et meget velkomment pust til en ellers skadesplaget US Open-turnering.
Hvis man vil læse mere, kan disse to indlæg på engelsk anbefales (her og her). Og derudover er der højdepunkterne ovenfor.
