For at skabe ekstra opmærksomhed på det digitale univers har Discovery besluttet, at Eurosport 1 og 2 viser kampe 2 timer forskudt i den første uge af US Open, hvor alle kampe vise live på Eurosport Player
Da der på det seneste har været forlydender om, at kampene fra Grand Slam turneringen US Open kun bliver vist live på Eurosport Player – og forskudt 2 timer på TV – har Tennisavisen været i kontakt med Ketil Berg-Sørensen, der er Channel Manager hos Eurosport, for at få dette nærmere belyst.
Ketil begrunder dette med, at den øverste ledelse hos Eurosports ejer, Discovery Networks ønsker at skabe ekstra opmærksomhed på det digitale univers, hvor alle sportsrettigheder samles i “Player-miljøet”, og samtidig hæves prisen for Eurosport Player til 119 kr./md.
I den første uge af US Open vil både Eurosport 1 og 2 vise kampe forskudt 2 timer, hvilket er tilfældet fra mandag og indtil søndag nat.
Til gengæld vil alle kampe på TV-baner blive transmitteret live på Eurosport Player.
I den anden uge af US Open vil kampene blive vist live på både TV og Player.
Tilføjelse:
Tennisavisen har efterfølgende fået oplyst, at de 2 timers forskydelse kun omfatter Danmark og Finland.
Ketil blev desuden spurgt, om Eurosport 2 eventuelt har mulighed for at lave indslag med Clara Tauson, der i den første uge spiller kval til juniorturneringen.
Ketil svarede, at der ikke bliver en sådan mulighed i år, hvorimod det kan tænkes, at Mats Willander kan bidrage med særligt fokus på Caroline Wozniacki, som han eventuelt kan interviewe på Svensk, hvor hun svarer på Dansk i indslag på Eurosport 2.
Hvis Clara går videre til hovedturneringen og spiller på en bane med TV-dækning, forventer Ketil dog, at det kan blive vist på Eurosport 2.