Dagens kvartfinale mellem Caroline Wozniacki og Dominika Cibulkova, var deres fjortende møde, siden de kom på WTA turen. Den første ligger helt tilbage i 2007 i Beijing, hvor de også måtte ud i en tresætter med Cibulkova som vinder. Sådan gik det ikke i dag. I en kamp, der må siges at tilhøre en af topkampene i 2017, var det en kamp mellem to seje amazoner. Caroline knækkede sin modstander til sidst, da Cibulkova måtte trække sig med en skade i højre lår. 36 76 31 blev resultatet i en flot, flot spillet kamp.

Spillerne på vej

Første aæt blev første livtag da de startede med at bryde hinandens serv. Cibulkova har en dræber forhånd, der kom i brug i første sæt. Cibulkova brød Caroline igen i 4 parti og vandt efterfølgende sit eget. 14 stod der så efter 6 gange lige og fire fordele til Cibulkova. Caro havde meget svært ved at finde våben mod en i form Cibulkova, der leverede den ene lækre retur efter den anden. Caro var dog ved at få mere og mmere greb om spillet således fungerede hendes baghånd igen, og forhånden var også ved at blive tunet ind. Begge spillere holdt deres serv resten af sættet, som Caroline måtte se gå til sin modstander 36. Indtryk fra første sæt:

Flot drop af Cibu

Woz forsøger at holde tæt afstand

Første sæt til Cibu efter forrygende spil

Andet sæt blev en sejtrækker i starten, da de brød hinanden på skift – 3 gange hver. Flere af partierne var lange, som fx 3die parti, hvor Caro lavede 1 ES, 2 dobbeltfejl, lige 4 gange og 3 fordele til Cibu, før Cibu vandt partiet. Efter 33 kom der 2 gange server, som de hver vandt uden de store problemer. Så stod der 55 og Caro skulle serve, og det var et katastrofalt parti, da hun tabte det rent. Cibulkova kunne herefter serve kampen hjem, men her kom Caros sejhed frem for fuld skue. Det blev kampens længste parti, hvor Caro reddede 2 matchbolde, der var 6 gange lige og 5 gange fordel til Caroline – 66 og en tiebreak skulle afgøre det hele. Caro kom foran 41, før Cibu halede ind til 43, på bl.a. en flot netruller, som der var flere af i kampen. Caro tog fra igen til 63, og med 3 sætpoint kunne det ikke gå galt – selvfølgelig kunne det det, men ikke i dag 76 efter et fantastask sæt tennis, der rigtig drænede spillerne for kræfter, og det skulle vise sig at være afgørende. Lidt fra andet sæt:

6 breaks i starten af andet sæt

Et af de flotte Cibu point i andet sæt

Cibu kan serve kampen hjem altså hvis hun får lov

Sådan redder man et matchpoint

Caro vinder et forrygende andet sæt

Tredie sæt startede med et vundet serveparti til hver. Så kom et langt parti igen, hvor Caro måtte kæmpe indædt for at hive partiet i land – 4 gange lige og 3 fordele til Caro, der til sidst brød Cibu. Efterfølgende måtte Cibulkova tage en MTO (medical time out) for at få kigget på nogle kramper i højre lår. Caro servede let sit efterrfølgende parti hjem, da Cibu var tydeligt mærket af kampen – 31. Kampen blev afbrudt ved stillingen 15-30 i Cibus serveparti. En flot, flot kamp havde fået en ende efter 2 timer og 27 minutters flot spil. 36 76 31. Lidt fra sættet:

Godt netspil af Woz

Caro strækker benene i Cibus MTO

Cibu stryger flaget

Høj kvalitets match

Næste kamp bliver mod Garbiñe Muguruza.

Forrige artikelITF Antalya: Clara Tauson fortsætter med at imponere i Pro Circuit debut med semifinale
Næste artikelDagens kampe lørdag 23. september: Danske piger i 3 semifinaler efter Wozniacki comeback
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.