Ved ProAktiv eiendomsmegling i Stavanger slap ingen danske spillere videre fra 1. runde i ITF kategorien, hvorimod både Richard Biagiotti og Charlotte Mosbæk Ellegaard nåede semifinalen i U14
Tennisavisen har tidligere påpeget, at kun ganske få danske juniorer har formået at etablere sig på ITFs junior-rangliste, hvor der pt. er 4 danskere i top 1000 hos drengene, og fra nytår slutter junior-tiden for både Philip Hjorth og Patrick Kristensen, der er hhv. no. 276 og 375 på ranglisten, hvorefter no. 312 Sebastian Grundtvig og no. 330 Holger Vitus Nødskov Rune vil være de eneste i den bedre ende af listen, hvor Elmer Møller, der lige nu er no. 1054, formentlig også vil avancere kraftigt til nytår.
Også hos pigerne er antallet af danske spillere i top 1000 begrænset til 4, som dog alle stadig vil være juniorer efter nytår.
Clara Tauson er no. 88 på den seneste rangliste, men efter hendes succes i Eddie Herr ITF i Florida vil hun avancere betragteligt.
Hannah Viller Møller er no. 151 og Olga Helmi er no. 202, hvorefter der er et spring til no. 688 Helena Francati, som dog kun har spillet 9 turneringer, hvilket er ca. 1/3 sammenlignet med Hannah og Olga.
I den forløbne uge havde flere danske juniorer chancen for at tilkæmpe sig point til ITFs rangliste, da de deltog i Grade 4 udgaven af ProAktiv eiendomsmegling i Stavanger, hvor der desuden blev afviklet en U14 Category 3 udgave i Tennis Europe sammenhæng.
Flere af de danske spillere deltog gennem Euroelite Tennis, hvor Adam Blicher fungerede som coach.
Det lykkedes dog ikke for nogen af de danske deltagere at optjene point i single, da ingen af dem nåede forbi 1. runde i hovedturneringen.
Hos drengene var alle 3 danske deltagere med i kvalifikationen.
Gustav Theilgaard tabte i 1. kvalrunde 2-6, 3-6 til 5. seedede Maciej Ziomber (POL).
Både Carl Emil Overbeck og Oskar Brostrøm Poulsen vandt de 2 første kvalrunder, hvorefter Oskar i kvalfinalen tabte 5-7, 1-6 til 4. seedede James Mackinlay (GBR).
Carl Emil vandt til gengæld i kvalfinalen over 2. seedede Joe Leather (GBR) 6-4, 5-7, 6-2, og dermed var han som den eneste danske deltager hos drengene klar til hovedturneringen, hvor han i 1. runde tabte 3-6, 0-6 til 4. seedede Johan Garpered (SWE).
Hos pigerne var Amanda Rommetveit Rohde den eneste, der gik videre fra kvalifikationen, hvor hun i finalen vandt over Nikoline Gullacksen, der trak sig ved stillingen 6-3, 1-0 til Amanda.
Olivia Thiemke tabte i 1. kvalrunde 4-6, 2-6 til Emma Cecilie Sorensen (NOR), hvorimod både Ida Hasselbalch, Nina Vicic og Martha Elisa Stemann – sammen med Nikoline og Amanda – var videre til 2. kvalrunde, hvor de derefter tabte deres kampe.
I hovedturneringen deltog – udover Amanda – desuden Mille Elsborg, Linnea Sophie Dissing Fristam, Mathilde Tranberg, Karoline Laursen og Olivia Gram.
Det lykkedes ikke for nogen af dem at vinde i 1. runde.
En enkelt dansk sejr blev det dog til, da Ida og Mathilde vandt en enkelt kamp i double, inden de i kvartfinalen tabte 6-2, 1-6, [2-10] til 1. seedede Maria Tanasescu (CAN)/Liisa Vehvilainen (FIN), hvilket indbringer 10 point til ranglisten, men da double tæller 25 procent, begrænses optjeningen til 2½ point.
2 danskere i semifinalen i TE U14
I Tennis Europe udgaven af samme turnering gik både Erwin Mesic og Johan August Mottlau videre fra kvalifikationen, og Johan vandt desuden i 1. runde af hovedturneringen 6-2, 6-1 over Sturle Hoff Skigelstrand (NOR), der havde wildcard.
Ervin havde til gengæld sort uheld i lodtrækningen, da han mødte 1. seedede Cesar Bouchelaghem (FRA), der vandt knusende sikkert 6-0, 6-0.
5. seedede Valdemar Frederik Pape tabte ligeledes i 1. runde, 2-6, 3-6 mod Albert Porsmyr Hansen (NOR)
Richard Biagiotti (billedet), der var seedet 4, vandt i 1. runde 6-3, 7-6(3) over Logan Lacroix (FRA), og derefter vandt han 6-3, 6-3 over Noah Alexander Aadland (NOR) i 2. runde, hvor Johan tabte 3-6, 4-6 til 6. seedede Damien Faut (FRA).
Derfor var Richard eneste danske spiller i kvartfinalen, og med sejr over Mathias Langaard (NOR) 6-1, 4-6, 6-2 var Richard desuden videre til semifinalen, hvor han tabte 3-6, 2-6 til 1. seedede Cesar Bouchelaghem (FRA).
Hos pigerne var Benedicte Joel Ahm Danielsen videre fra kvalifikationen uden kamp, og hun tabte i 1. runde af hovedturneringen 1-6, 2-6 til Johanne Victorie Alveberg (NOR).
Både 7. seedede Johanne Christine Svendsen og 8. seedede Charlotte Mosbæk Ellegaard vandt sikre 2-sæts sejre i 1. runde over norske spillere, hvorefter Johanne i 1/8-finalen tabte 5-7, 2-6 til Ninon Martinache (FRA).
Charlotte vandt i 1/8-finalen 6-2, 6-3 over Marine Bossu (FRA), og i kvartfinalen vandt hun 6-3, 6-3 over Gloria Alogo Piqueras (ESP).
I semifinalen kunne hun ikke hindre sejr til 4. seedede Tara Zoppas (FRA), der vandt 6-2, 6-0.
Charlotte og Johanne var også med i double, hvor de var seedet 3 og oversiddere i 1/8-finalen.
I kvartfinalen vandt danskerne 6-0, 4-6, [10-5] over Marine Bossu/Ninon Martinache (FRA), hvorefter de i semifinalen tabte 3-6, 0-6 til 2. seedede Klaudija Bubelyte/Emilija Tverijonaite (LTU).
Alle de danske resultater fra både ITF og TE udgaverne af turneringen kan studeres nærmere i “Kampe i uge 48” i Tennisavisen.
Kampe i uge 48: Clara Tauson møder eliten i Florida. Flere juniorer i Stavanger