Én sensation (Sandgren), én gevaldig overraskelse (Chung) samt en semioverraskelse (Edmund) er i kvartfinalerne. Med sig har de Nadal, Federer, Dimitrov, Berdych og Cilic.
Den første uge er ovre, og 128 spillere er reduceret til 8 kvartfinalister. Hvem har præsteret, hvem har skuffet, og hvem er turneringens store overraskelser?
Lad os starte med de sidste.
Tennys Sandgren, verdens nr. 97, er i kvartfinalen efter bl.a. at have elimineret en stadig halvskadet Stan Wawrinka og Dominic Thiem. Amerikaneren fra Tennessee har fem gange før forsøgt at kvalificere sig til Australian Open uden held. Efter Wawrinka-sejren sagde han bl.a.:
“When that happens, you’re thinking a third round of a Slam. I’ve never played a three-out-of-five-set match. How am I going to get to the third round of a Slam?”
Drømmen lever videre for i kvartfinalen venter turneringens næststørste overraskelse, koreanske Hyeon Chung, der eliminerede selveste Novak Djokovic i 4. runde og slog NextGen-stjernen og verdens nr. 4 Alexander Zverev ud runden før.
Chung vandt NextGen-finalen i Milan, hvor Zverev ikke deltog, da han (naturligt nok) prioriterede de ‘voksnes’ sæsonfinale i London. Alligevel er det Chung og ikke Zverev, der nu står i sin første slamkvartfinale, mens Zverev stadig har tilgode at slå sin første top-50 spiller i en slam – ret vildt for en mand, der allerede har vundet to Masters-turneringer.
Chung har set mest imponerende ud og må påtage sig favoritværdigheden i kvartfinalen. Men de befinder sig begge i en situation, ingen af dem har befundet sig i før, og det kan også få betydning for udfaldet.
Den sidste halve overraskelse er Kyle Edmund, briten med den store, tunge forhånd. Han slog US-Open finalisten Kevin Anderson ud i første runde i en fem-sætter. Siden overlevede han endnu en femsætter i 3. runde mod Basilashvili og står nu også i karrierens første slam-kvartfinale.
Dimitrov slog hjemmebanefavoritten ud
I kvartfinalen møder han Grigor Dimitrov. Han var ellers nær røget ud til verdens nr. 186, Mackenzie McDonald, inden han med nød og næppe hev en 8-6 sejr hjem i femte sæt.
Mod Rublev slap han igennem i fire sæt trods hele 15 dobbeltfejl.
Men så fandt han ellers storspillet og den rette mentale styrke frem i en tæt, tæt 4-sætter mod Nick Kyrgios i 4. runde, turneringens vel nok bedste kamp (7-6, 7-6, 4-6, 7-6).
Selvsamme Kyrgios vandt en akkurat ligeså tæt kamp mod Jo-Wilfried Tsonga runden før. Men australieren med det stort anlagte spil og den store serv kunne ikke gentage sin tiebreak-succes mod Dimitrov.
Næste skridt for ham må være at blive bedre til at bryde modstandernes serv. Mod Tsonga lykkedes det én gang, mod Dimitriv lykkedes det 4 gange.
Rafael Nadal versus Marin Cilic
I samme halvdel er Rafael Nadal og Marin Cilic videre. Rafa har, som ventet, spadseret sig gennem de første tre runder, før tourens mindste spiller Diego Schwartzmann bød ham op til dans i 4. runde. Schwartzmann har ofte store problemer med at holde sin serv, til gengæld er han god til at bryde.
Hele 18 breakpoints tilspillede han sig mod verdensetteren, som imidlertid var god til at lukke af, når det brændte på. Sortemanden tog kun tre af sine breakchancer, mens Rafa tog syv af sine 18. Og sådan bliver en kamp afgjort – ikke at sejren for alvor var i tvivl.
Cilic har set solid ud uden for alvor at imponere. Mange af sættene er gået i tiebreak, som Cilic så har været clutch nok til at vinde. 4 af hans 6 vundne sæt i 3. og 4. runde mod hhv. Ryan Harrison og Pablo Carrena Busta kommer således fra tiebreaks (det enlige sæt, han tabte, var også i tiebreak til Busta).
Nadal har han ikke slået siden 2009 deres første møde i efteråret 2009, hvilket ikke just var Rafas bedste periode. De spillede dog en tæt kamp i Shanghai her i efteråret, som Rafa vandt 7-5, 7-6. Skal Cilic videre til semifinalen, skal han som minimum fortsætte med at vinde sine tiebreaks.
Han har både serven og grundslagene til det, men kan han også stå imod, når Nadal får ham ud at løbe? Det bliver i høj grad spørgsmålet.
Storspillende Tomas Berdych mod Roger Federer
I sidste fjerdedel har vi hhv. Roger Federer og Tomas Berdych videre. Ingen af dem er løbet ind i et egentligt problem endnu. Det er dog Berdych, der har imponeret mest, ikke mindst i 6-3, 6-3, 6-2-sejren over Juan Martin del Potro i 3. runde.
Det er alle elementer af tjekkens spil, der fungerer. Grundslagene sidder, som de skal, og han går fint op af linjen med både for- og baghånd. Derudover kommer han også imponerende godt under sin forhånd, når modstanderen har spillet en kort slice – et slag, der ofte har voldt ham problemer mod Federer. Serveprocenten kunne have været højere mod Fognini, men til gengæld har hans returneringer og return game været fejlfri turneringen igennem.
Berdych har vundet hele 45 procent af modstanderens servepartier (Federer har vundet 25 procent) og 85 procent af sine egne servepartier (97 procent for Federer). Modstanden spiller selvfølgelig også ind. Fognini og de Minaur er begge spillere, hvis force er returgamet, mens del Potro ikke havde sin allerbedste dag på kontoret (delvis p.g.a. Berdychs fænomenale spil dog). Omvendt server både Struff og Fucsovics (to af Federers modstandere) godt, men er ikke super farlige på returen.
Men det vil vil ikke være helt forkert at sige, at det er Federers ‘hold’ game mod Berdychs ‘return’ game, der afgør kampen.
Berdych har tabt de sidste otte kampe i streg mod Federer. Det tal snyder dog en smule, når man skal vurdere onsdagens kamp. For dels havde han matchpoint mod Federer så sent som i Miami sidste år, før han tabte 8-6 i 3. sæts tiebreak. Derudover tog han som den eneste en ellers suveræn Federer til to tiebreaks ved Wimbledon.
Og endelig har han gjort det før: I 2010-2013 vandt Berdych fem ud af otte kampe mod Federer, heriblandt både Wimbledon-kvartfinalen i 2010 og US Open-kvartfinalen i 2012.
Federer har haft en relativt nem draw så vidt (og den er ikke blevet sværere af, at hverken Djokovic, Zverev eller Wawrinka venter i semifinalen) og har endnu ikke afgivet sæt. Alligevel har han ikke set decideret overbevisende ud.
Hans spil minder mig en smule om hans spil ved sæsonfinalen i London, hvor han ganske vist vandt alle sine tre gruppekampe, men alligevel ikke så helt ‘Federersk’ ud. Det ser, lidt, bedre ud her, jovist, men der er stadig en del skønhedsfejl, som ikke er der, når han kører på højeste gear. Lidt flere shanks fra baghånden, lidt færre vindere og lidt flere bolde, han ikke får afgjort, når han har chancen.
Med det sagt: Den første uge af en slam handler først og fremmest om at komme igennem, og det har han gjort.
Ved sidste års Australian Open trådte han i karakter mod netop Berdych i 3. runde, hvor han leverede en ren masterclass.
Som Berdych sagde efter kampen:
“Somebody was the unlucky one for this one and it was me,” said Berdych afterwards. “I would rather be sitting in the stands and watching that, rather than experiencing it on the court.
“This was an absolute lesson in being aggressive. I was put on my back foot with every single shot, I just couldn’t get out of that, and even when I made any point in the game it wasn’t really by me. It was just that he missed.
“I would love to be running there with him for four hours. But how? I didn’t find a way to be able to do that. We are talking about the greatest one in our sport in the history.”
Hæver Federer niveauet? Kan det foreløbige niveau gøre det? Jeg ved hverken fra eller til. Mine bud på semifinalisterne er ikke desto mindre Nadal, Dimitrov, Chung og Federer.
