Resultaterne af weekendens opgør viser med al tydelighed, at der en stor styrke-mæssig afstand mellem de bedste og næstbedste hold i kvindernes elitedivision.

Mellemspilspulje 1:
Puljefavoritterne fra Gentofte var på besøg hos Holte, og det blev en afklapsning af de helt store til hjemmeholdet. Knapt to timer tog det Gentofte at affærdige Holte med 6-0; blot 9 partier i seks kampe var udbyttet til hjemmeholdet! Det er en af de kampe som man må sige mangler sportslig berettigelse.

I den anden kamp vandt Birkerød hjemme mod HRT med 4-2.

Før sidste runde som spilles næste lørdag, så er stillingen den at Gentofte har 12 point, Birkerød har 8, og HRT og Holte har hver 2 point. Gentofte er sikker på slutspillet, mens Birkerød mangler et enkelt point for at være helt sikker.

Næste lørdag spiller Gentofte hjemme mod Birkerød, mens HRT tager imod Holte.

Mellemspilspulje 2
Også denne pulje har et klart favorithold, KB, som i går spillede hjemme mod Skovbakken. Frederiksberg-holdet var ikke særlig gæstfrie på banen, hvilket resulterede i lutter to-sæts sejre og en klar holdsejr på 6-0.

I puljens anden kamp vandt HIK hjemme mod Hillerød med 5-1, og dermed har Hellerup-holdet lagt sig lunt i svinget til en plads i slutspillet.

KB er sikker deltager i slutspillet, og HIK og Skovbakken slås om den anden plads.

Stillingen i puljen er som følger: KB har 12 point, HIK har 5, Skovbakken 4 og Hillerød 3

Næste lørdag mødes Hillerød – KB og Skovbakken – HIK

Forrige artikelW&S Open Cincinnati er blevet nøgleturneringen for Caroline Wozniacki
Næste artikelDH mænd: Spænding til det sidste
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.