En lidt skadesplaget Wozniacki havde meldt sig klar til årets sidste grand slam turnering US Open. De forskellige skader har gjort starten på hard court sæsonen i USA lidt træls.Første runde modstanderen var en gammel kending Samatha Stosur fra Australien. De har mødt hinanden 12 gange før med Wozniacki i førertrøjen 7 sejre mod 5 nederlag. Sidste gang de mødtes var i Wuhan i 2016, hvor Wozniacki vandt klart. Wozniacki virkede klar til dagens varmestue, og havde styr på en lidt fejlbehæftet Stosur.Wozniacki vandt sin første runde kamp 63 62 i en ganske velspillet kamp.

Første sæt startede med et par servehold og kiggen hinanden an. Stosur luftede et par esser, men lavede også en del fejl. Det resulterede i kampens første servebreak, og det var Wozniacki, der dermed kom foran 21. Så kom der et flot serveparti af Wozniacki og 31. Serven var ikke den bedste i første sæt, men forsvar og linjespil var i top. Stosur tog et af sine letteste partier, og fulgte det op med at bryde Wozniacki, der efter at have ført 30-0 lavede nogle fejl plus en dobbeltfejl, og Stosur brød dered tilbage.Når man snakker om dobbeltfejl så må man gøre opmærksom på Stosurs efterfølgende parti, hvor hun lavede 3 af slagsen, aå ikke nogen større undren over, at Wozniacki brød Stosur igen. Wozniacki lavede et flot serveparti med bl.a. en fremragende cross court, og så stod det 53. Stosur havde igen et katastrofe parti med fejl og dobbeltfejl og Wozniacki brød og vandt dermed første sæt 63.

Woz foran 31

En lille fan;)

Woz bryder igen og tager første sæt

Statistik første sæt

Andet sæt bød på mere indædt fight fra Stosurs side, men hertil svarede Wozniacki med et fremragende kontra spil.Spillerne holdt deres server til 32.Spillet var krydret med mange dueller, og bl.a. 4de parti var yderst spændende med 6 gange lige og fordele til Wozniacki, men Stosur red stormen af, men næste gang Stosur skulle serve gik det galt, og Wozniacki brød til 42. Stosur prøvede, men kunne ikke bryde tilbage, og så stod det 52 og Stosur skulle holde for at være inde i kampen. Stosur startede med en dobbeltfejl og kom bagud 0-40 og dermed tre matchpoint til Wozniacki. Stosur sluttede kampen med en dobbeltfejl #8. Caroline Wozniacki vandt en god første runde kamp 63 62.

Woz vinder

Solid Wozniacki

Kampens statistik

Anden runde mod Lesia Tsurenko

Forrige artikelTirsdag 28. august: Caroline Wozniacki meldes klar til kamp mod Stosur kl. 18
Næste artikelOnsdag 29. august: Kanepi fra rampelyset til sidste kamp court 7 efter doubler
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.