Den 10. – 11. november spilles kvindernes Fed Cup finale i Prag, Tjekkiet, hvor hjemmeholdet møder USA.
I går blev de to hold offentliggjort, og mens Tjekkiet stiller med sine absolutte topnavne i form af verdensranglistens nr. 7, Petra Kvitova, nr. 8 Karolina Pliskova samt verdens nr. 1 og 5 i double, Katerina Siniakova og Barbora Strycova, så er det amerikanske hold uden sine bedste. USA stiller med nr. 35 Danielle Collins, nr. 48. Sofia Kenin, nr. 63. Alison Riske og verdens nr. 15 i double, Nicole Melichar.
Man kan vist roligt sige at det vil være en kæmpe sensation såfremt de forsvarende mestre fra USA vinder den 19. titel. USA er det land som har vundet Fed Cup flest gange, med Tjekkiet på andenpladsen med 10 sejre.