Serbiske Novak Djokovic, som er en af kongerne af Australian Open, er bookmakernes favorit til at løfte årets første Grand Slam trofæ.

Blandt andet giver bookmakeren bet365 odds på 2.25, hvis han vinder turneringen for syvende gang i historien. Djokovic er ligesom Roger Federer en af kongerne af Australian Open da begge har vundet Grand Slam turneringen ”Down Under” seks gange i historien.

Det betyder at begge har mulighed for at smide den anden mand af tronen, hvis Federer eller Djokovic vinder turneringen i år. Bookmakeren har som sagt mest tiltro til Djokovic med sine odds på 2.25, mens odds på en Australian Open sejr til Federer giver 6.00.

Den store forskel på de to tennisstjerner skyldes blandt andet at Djokovic pt. ligger nummer et på verdensranglisten, mens Federer ligger nummer tre bag Rafael Nadal. Derudover er Djokovic også bedst, hvis man sammenligner de to tennisspillere indbyrdes. Siden 2006 har de to tennisstjerner spillet 47 opgør mod hinanden og Djokovic har vundet 25 af dem, mens Federer har vundet 22 gange. Djokovic har også vundet 12 ud af de 18 finaler hvor tennisspillerne har stået overfor hinanden.

85281014Bliver Nadal klar til Australian Open?

Den tredje favorit er spanske Rafael Nadal, men han har ikke fået den bedste start på året. Mændenes verdenstoer har valgt at trække sig fra ATP-turneringen i Brisbane på grund af problemer med en muskelskade i venstre lår. Skaden kommer i kølvandet på knæproblemer, der fik Nadal til at trække sig turneringer i Shanghai og Beijing sent i 2018 og faktisk har den 32-årige spiller ikke spillet en betydende tenniskamp siden september hvor han måtte trække sig fra semifinale i US Open mod Juan Martin del Potro.

Dog regner Nadal med at spille i Australian Open i Melbourne. Lægerne har nemlig informeret den spanske tennisstjerne at der er tale om en lille forstrækning i venstre lår, men at det var bedst at trække sig fra turneringen i Brisbane for at undgå at en lille skade bliver til et stort problem. Det vurderes også at Nadal stadigvæk har gode chancer for at vinde turneringen i Australien, da de giver odds til 6.50, hvis Nadal vinder Grand Slam turneringen for anden gang i sit liv. Nadal har vundet Grand Slams flere gange og han har blandt andet vundet French Open 11 gange.

Novak Djokovic og Roger Federer
Foto: Getty Images

Underdogs i Australian Open 2019

De gode odds er ikke ens betydende med at Djokovic, Federer eller Nadal vil vinde Australian Open 2019. Da sport naturligvis også afhænger af spillernes form. Sidste år endte en “underdog” som kroatiske Marin Cilic i finalen og selv om at Federer endte med at vinde, så kan det være udfordrende at gætte hvem der vil nå længst.

Du kan dog hjælpe dig selv godt på vej ved at have styr på hvilket underlag tennisspillerne er bedst til. Mens Federer og Djokovic er gode til hardcourt-underlag som der benyttes i Australian Open, så kaldes Rafael Nadal for kongen af grus.

Djokovic favorit til at vinde Australian Open

Samlet set var Rafael Nadal og Roger Federer de bedste spillere hele sæsonen hvor de skiftedes med at være på førstepladsen på verdensranglisten. Dog overtog Novak Djokovic førstepladsen i begyndelsen af november og der er han stadigvæk, så derfor er det heller ikke overraskende at den serbiske tennisstjerne er storfavorit til at vinde Australian Open 2019.

Forrige artikelSALK Open 2019: Andreas Philip vinder U10 double i Verdens største indendørs turnering
Næste artikelTennissporten ramt af kæmpeskandale
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.