Lørdag spilles anden runde i kvindernes DH-turneringen. Især kampen mellem mellem HIK og KB tegner interessant, da begge hold regnes som deltagere i slutspillet i august måned.
Holte – HRT
Hjemmeholdet fik ingen point i den første kamp mod Birkerød, mens HRT har 4 point efter sejren over Skovbakken. HRT er klar favorit i dette nordsjællandske opgør. HRT har brug for en stor sejr, såfremt ambitionen om slutspilsdeltagelse skal opnås. Stiller de to hold som forrige weekend, så tipper vi 6-0 til HRT.
Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Carlsmindevej 26 i Holte
HIK – KB
HIK fik 3 point med fra topopgøret mod naboklubben Gentofte i første runde, mens KB hentede 5 point i en sikker sejr mod Virum. Frederiksbergholdet er nok opsat på oprejsning efter nederlaget i semifinalen indendørs, men HIKs hold med Hannah Viller på toppen, samt et par stærke svenskere, er ikke at spøge med; KB er favorit, men det bliver tæt. I de samme opstillinger tipper vi 4-2 til KB.
Kampen spilles lørdag kl. 13.00 på Hartmannsvej 37 i Hellerup
Skovbakken – Birkerød
I sin første kamp fik Skovbakken 2 point med hjem fra kampen mod HRT. Holdet har en stærk førstesingle i Polima Leykina, og har Birkerød Karen Barritza på holdet, så kan publikum vente en seværdig kamp. Birkerød er dog klar favorit i opgøret, og vi tipper 5-1 til udeholdet.
Kampen spilles lørdag kl. 13.00 på Hvidkildevej 19 i Århus
Virum – Gentofte
Sofia Samavati hentede Virums point i opgøret mod KB, og hun er vel reelt set den eneste der kan overraske mod storfavoritterne fra Gentofte. Gentofte som regnes for en af guldaspiranterne i år, overlevede et tæt opgør mod HIK og tog i sidste ende 4 point. Det bør blive fuldt udbytte mod Virum, så vi tipper 6-0 til Gentofte.
Kampen spilles lørdag kl. 13.30 på Boelvej 10 i Virum