Ikke siden tennissporten i 2015 begyndte at offentliggøre antallet af mistænkelige tilfælde omkring matchfixing, har antallet af usædvanlige episoder været lavere. Sporten er dog på ingen måde færdig med at bekæmpe problemet, det vil den aldrig blive.
21.
Så mange gange blev Tennis Integrity Unit (TIU) i årets første tre måneder gjort opmærksom på, at noget potentielt var mistænkeligt i en tenniskamp. Det kan være unormale mønstre af spil på en kamp eller andre faktorer, der gør, at TIU kigger nærmere på en kamp.
De 21 gange var, med undtagelse af én WTA-kamp, alle i sportens mindre turneringer. Det er her, der primært har været problemer omkring fixing af kampe. Problemer vi i flere artikler her i TENNISAvisen har beskrevet. For få præmiepenge i forhold til spillernes udgifter gør, at dem der ikke har kapital med i ryggen er oplagt ofre for matchfixere. Fordi deres dagligdag er underfinansieret, og få tusinde euro på den korte bane kan være fristende, da de kan gøre, at spilleren kan finansiere endnu et par uger i jagten på det internationale gennembrud.
En stor rapport, udarbejdet af tennissportens organisationer, viste tidligere på året, at livespil på de mindre turneringer var en af årsagerne til, at meget matchfixing i disse turneringer kunne finde sted. Derfor har tennissporten også fulgt flere af rapportens anbefalinger, og forbudt en række specifikke bettingmuligheder på kampene.
”Tennis Integrity Unit har lagt et fundament, hvor de med deres arbejdsmetoder har skabt en forståelse i sportens verden om, at der gøres en indsats for at bekæmpe matchfixing. Den virkelighed er nået til sportens udøvere, man ved risikoen for at blive taget er tilstede, hvis man vælger at indgå i samarbejde med de kriminelle, der forsøger at fixe kampe,” fortæller Michael Ask, der er leder af Anti Doping Danmark, der leder Sekretariatet i den nationale platform til bekæmpelse af matchfixing, hvor relevante interessenter, herunder DIF, er repræsenteret.
TIU blev skabt, som et samarbejde mellem ITF, ATP og WTA, fordi udfordringerne med matchfixing voksede. Fordi tennis er en udsat sport, da kun en udøver skal påvirkes samtidig med sporten er populær på spillemarkederne. TIU arbejder som en selvstændig enhed, men finansieres af de tre tennisorganisationer.
Trænere og dommere falder også i
Michael Ask advarer om, at den gode tendens må blive en sovepude. At tro matchfixing er besejret og udryddet, vil være naivt. TIU sender nærmest hver eneste måned pressemeddelelser ud, når der er faldet dom over spillere. Svenske Henrik Norfeldt blev i starten af året idømt en bøde på $ 6.000 for i en længere periode at have spillet på tenniskampe. 197 gange, satte han penge på kampe, hvor han potentielt set kunne have en insiderinformation. Derfor må man som spiller ikke spille på kampe, Norfeldt gjorde det alligevel.
Listen af spillere, der idømmes straffe for, på den ene eller anden måde, at have forbrudt sig mod reglerne er lang. Det arbejde TIU har lavet gør, at de kriminelle hele tiden søger nye veje, hvor de kan påvirke resultaterne.
I maj blev den russiske tennisdommer Svetlana Teryaeva suspenderet. Fordi hun havde forbrudt sig mod reglerne. Matchfixere tog i juni 2017 kontakt til russeren. Med en økonomisk kompensation i modydelse ønskede fixerne, at dommeren skulle undlade at opdatere stillingen fra de kampe, hun dømte. På den måde kunne matchfixerne, via folk ved banen, nå at placere væddemål, der med garanti gav gevinst. På næste bold, næste parti og så videre. Russeren afslog tilbuddet, men hun undlod, som reglerne foreskriver, at informere TIU. Derfor venter der nu en sanktion. Hvilken vides endnu ikke. At også andre end spillerne selv bliver involveret i sager, tegner for Michael Ask et tydeligt billede.
”Det er lidt som kampen med doping. Fokus er i starten naturligt på udøverne. Det er når arbejdet med at bekæmpe problemet, i det her tilfælde via TIU, bliver organiseret og etableret, at man også kan begynde at bekæmpe både bagmænd og de her tilfælde, hvor andre end spillere bliver involveret i sagerne,” forklarer Michael Ask.
Han fortæller, at Tennis Integrity Units arbejde har udviklet sig meget. En udvikling der, for en ny organisation, er helt naturlig.
”I starten var man meget afhængige af, at man fik tips. Dem kunne man så forfølge. Nu er systemet udviklet og etableret, med tidligere efterforskere fra politiet og andre enheder. Desuden har man meddelere ude i marken, der holder øje med tendenser, indsamler informationer. På den måde fanger systemet også selv sager. Det er den optimale måde at gøre tingene. Man har beviserne, man skal ikke finde dem på bagkant,” forklarer Michael Ask, der selv er tidligere ansat i politiet.
Kulturændring nødvendig
Ask roser TIU og det arbejde der gøres. Han kan dog, set over et bredere perspektiv, håbe kulturen i alle sportsgrene generelt ændrer sig. Det er det, der skal til, hvis man på den lange bane for alvor skal komme videre i kampen mod matchfixing.
”Det handler om, at man som atlet ikke vil være en stikker. Vi hører tit, når sager udrulles, at folk omkring en sag var klar over, at noget var galt. Det er sådan kulturen er, man ikke vil melde en anden, man er jo også kollegaer. Derfor forsøger vi med anonyme muligheder for at give informationer. Informationer vi så selv må efterforske. Det er en kulturændring, der skal til. Det tager tid, det må vi nok erkende,” afrunder Michael Ask.
I Danmark kan danske atleter via hjemmesiden stopmatchfixing.dk indgive oplysninger anonymt.
